H. Zhao, Shutterstock

Verdens ældste møntværksted lavede bizarre mønter

Historiens første mønter var store, tunge og temmelig upraktiske at slæbe rundt på, viser et sensationelt fund fra Kina.

I Guanzhuang i Kinas sydøstlige Hunan-provins har arkæologer gjort et spektakulært fund. Under udgravningen af et ældgammelt bronzestøberi fandt de en samling af lerforme fra perioden 640 til 550 f.Kr., der har været brugt til at fremstille mønter i.

Fundet gør bronzestøberiet til verdens ældste møntværksted. Derudover fandt arkæologerne to mønter, der var blevet støbt på stedet.

“At fremstille mønter er en af de mest revolutionerende finansielle opfindelser i menneskehedens historie”, forklarer Hao Zhao fra Zhengzhou Universitet, der stod bag udgravningen.

Arkæologerne fandt ikke færre end 54 ler-genstande, der havde været brugt til at støbe mønter med. De var alle af ens størrelse.

“Ler-genstandene var med stor præcision fremstillet ved hjælp af måleredskaber for at regulere deres størrelse og minimere forskelle”, konkluderer de kinesiske arkæologer.

Dronefoto fra udgravningen af møntværkstedet. Røde prikker angiver fund af lerforme til mønter; grønne prikker angiver, hvor færdige mønter blev fundet.

© Z. Qu & H. Zhao/Zhengzhou University

Mønterne afløste rigtige spader

De mønter, der blev produceret i møntværkstedet under Kinas Zhou-dynasti (1022 f.Kr. til 256 f.Kr.), var formet som 10 x 5 cm store miniature-spader. Historikere kalder dem derfor spademønter.

Oprindeligt havde kineserne brugt rigtigt værktøj som betalingsmiddel – fx store spader – så da Kina gik over til at producere mønter, var det naturligt at forme dem som små spader.