Et hold amerikanske arkæologer fra New York University har gjort en spektakulær opdagelse tæt ved Ramses 2.s tempel i den egyptiske oldtidsby Abydos. Mere end 2.000 mumificerede vædderhoveder er dukket op af sandet.
Arkæologerne har dateret den enorme mængde vædderhoveder til den ptolemæiske periode fra 332-30 f.Kr., og hovederne menes at være offergaver til faraoen Ramses 2.
Ramses 2. regerede fra 1279-1213 f.Kr., og fundet tyder dermed på, faraoen stadig blev opfattet som guddommelig hele 1000 år efter sin død.
Ramses 2. blev tilbedt i døden
Ramses 2. var også kendt som Ramses den Store, og med sine 66 år på tronen var han en af de længst siddende og mest succesfulde faraoer. Han var kendt for sine militære kampagner, der bl.a. sikrede en fredsaftale med hittitterne efter 200 år med krige og stridigheder. Men også for utallige store bygningsværker og for generelt at skabe en guldalder i Egyptens historie.
Hvis de 2000 væddere blev ofret samtidig, ville det være en af de største dyreofringer i Egyptens historie, som historikerne kender til.
Ifølge den egyptiske mytologi var faraoen inkarnationen af guden Horus og blev både tilbedt, mens han var i live og også ofte i døden. Men det er højst usædvanligt, at en farao blev tilbedt så mange år efter sin regeringsperiode.
Ifølge arkæologerne viser det den enorme respekt, der var omkring Ramses 2. i Egypten. Han blev bl.a. ærbødigt omtalt af alle efterfølgende faraoer som “vores store forfader”.
Udgravningsleder Dr. Sameh Iskandar mener, fundet tyder på en decideret Ramses 2.-kult, som stadig levede i bedste velgående 1000 år efter faraoens død.
I det gamle Egypten var vædderen et vigtigt symbol på magt og frugtbarhed og havde en forbindelse til flere egyptiske guder, ikke mindst Khnum, som havde et vædderhoved og en menneskekrop. Khnum blev betragtet som guden for Nilen's udspring og skabte ifølge den egyptiske mytologi alle menneskebørn i ler og placerede dem herefter i deres mødres gravide maver.
Geder og væddere i Det gamle Egypten blev typisk mumificeret så hornene stadig kunne ses.
Når væddere blev ofret og mumificeret, var det ofte en offergave til Khnum i håbet om at øge jordens eller menneskernes frugtbarhed. Men egypterne var ikke nærige med hvilke guder, der skulle have hvilke offergaver, så det er ikke usandsynligt, at vædderne faktisk blev ofret til Ramses 2., da de er fundet i hans tempel.
Palads ændrer synet på oldtidsby
Vædderkranierne var langt fra det eneste, arkæologerne fandt. Et nyopdaget lagerområde i den nordlige del af templet var fyldt med mange andre mumificerede dyr. Her lå bl.a. geder, hunde, køer, hjorte og sågar en struds. Dyrene er sandsynligvis også blevet ofret til faraoen.
Arkæologerne fandt også ruinerne af et gammelt palads med fem meter tykke mure, som de mener stammer fra omkring 2000 f.Kr. Forskerne mener, at dette fund kan være med til fuldkommen at ændre synet på oldtidsbyen Abydos, som ligger 435 km syd for Cairo.
Byen er bl.a. kendt for sit store tempel dedikeret til Seti 1., Ramses 2.s mor og forgænger på tronen, samt for at være gravsted for flere tidlige faraoer. Men når byen også husede et stort paladskompleks tyder det på, at stedet har været langt mere betydningsfuldt end antaget.
Seti 1.s store tempel i Abydos imponerede stadig mere end 3000 år efter det blev bygget.