Egypten blev til som nation, da kong Narmer omkring år 2950 f.Kr. samlede riget. Floden Nilen og den frugtbare landbrugsjord, som den frembragte, gjorde, at riget i løbet af få århundreder udviklede sig til en økonomisk, kulturel og militær supermagt.
Egyptens status som verdensrige kulminerede under det nye rige i perioden 1550-1070 f.Kr. Landet rådede da over store landområder i bl.a. det rige Nubien mod syd og dele af Mellemøsten.
Men under den magtfulde overflade begyndte rigets fundament langsomt at smuldre, og i 525 f.Kr. overrumplede en hær ledet af den persiske kong Kambyses 2. landet. Erobringen blev enden på Egyptens selvstændighed.
Perserne herskede over egypterne indtil 332 f.Kr., hvor den makedonske hærfører, Alexander den Store, underlagde sig landet.
Herefter afløste den ene supermagt den anden som herskere over det engang så stolte rige. Først i 1953, da egypterne rev sig løs fra Det Britiske Imperium, blev egypterne igen herrer i eget hus.
SPLID
1. Mord splittede riget
Amonmose efterlader sig kun få arkæologiske spor.
De magtfulde faraoer regerede i Egyptens storhedstid under det nye rige. Herskeren kontrollerede ikke kun landets stærke hær, men blev også anset for gudernes udvalgte mellemmand med ansvar for at opretholde maat: Verdens orden.
Men i 1155 f.Kr. blev den karismatiske farao, Ramses 3., myrdet af en rival. I det efterfølgende kaos greb farao Amonmose magten i en del af Egypten. Borgerkrig og splid fulgte, og riget genvandt aldrig fortidens enhed og styrke.
HUNGERSNØD
2. Klimaforandringer smadrede økonomien
Egyptens landbrug brødfødte omkring år 1250 f.Kr. ca. 3 mio. mennesker.
Nilen forsynede egypterne med vand til mennesker, dyr og planter. En periode med langvarig tørke i årene 1250 til 1100 f.Kr. fik imidlertid flodens vandstand til at falde.
Afgrøderne mistrivedes, og mennesker og dyr døde af sult og tørst. Herefter fulgte uro og kaos.
Klimakatastrofen og dens svære økonomiske følger svækkede riget dramatisk og gjorde i de følgende århundreder Egypten sårbart over for landets mange udenlandske fjender.
DÅRLIGE VÅBEN
3. Metalmangel svækkede kampkraft
Mens fjenderne kæmpede med våben af jern, måtte egyptere nøjes med bronze.
Trods landets mange rigdomme manglede Egypten en væsentlig ressource, nemlig jern. Egypterne rådede ganske vist over forekomster enkelte steder, men besad ikke den tekniske viden, der gjorde dem i stand til at smelte metallet og smede det til fx våben. Kun særlig fine våben til eliten blev derfor fremstillet af jern – typisk fra meteoritter.
De almindelige soldater måtte nøjes med våben af kobber eller bronze. Manglen på jern bevirkede, at egypterne ikke kunne følge med tidens våbenteknologiske udvikling.
Landet blev derfor svækket i forhold til de fjender, som mestrede teknikken. Først efter 664 f.Kr. lærte egypterne at udvinde jern. Da var riget dog allerede dødsdømt.
RELIGIØS URO
4. Egyptere mistede troen på guderne
Guden Ra var en af de vigtigste i den egyptiske religion, men tilslutningen faldt støt i løbet af det egyptiske riges sidste århundreder.
Troen på guderne var altafgørende for egypterne, men den økonomiske tilbagegang fik folket til at vende sig mod præsterne, som øjensynligt ikke kunne formilde guderne.
Også synet på farao som gudernes mellemmand ændrede sig, efterhånden som magtkampe og splittelse kom til at dominere embedet. Troens forfald betød, at samfundet mistede sammenhængskraft.
STÆRKE FJENDER
5. Naborige blev supermagt på rekordtid
Ifølge legenden vandt perserne det afgørende slag over Egypten ved byen Pelusium ved at skærme sig bag katte, egypternes hellige dyr.
Mens Egypten skrantede, voksede et nyt og stærkt rige frem i øst. I 600-tallet f.Kr. bosatte perserne sig på den iranske højslette. I 559 f.Kr. overtog den stærke kong Kyros 2. magten.
Kongen opbyggede en stærk hær med De Udødelige, kongens 10.000 mand store korps af personlige livvagter, som kerne. Han organiserede også et stort og effektivt kavaleri. Snart voksede riget i udstrækning og indflydelse.
Kyros’ hær erobrede først naborigerne Medien og Lydien og herefter bl.a. det vældige Babylonien. I 525 f.Kr. var turen kommet til Egypten.
Perserriget (med grøn) blev i løbet af 500-tallet f.Kr. en trussel mod Egypten. Det afgørende slag stod ved Pelesium i nær nutidens Port Said.
Kyros’ søn kong Kambyses 2. førte en mægtig hær frem til grænsen, og ved byen Pelusium bragede perserne og egypterne sammen. Den egyptiske hær blev knust, og det samme gjorde Egyptens selvstændighed.