Egypten blev til som nation, da kong Narmer omkring år 2950 f.Kr. samlede riget. Floden Nilen og den frugtbare landbrugsjord, som den frembragte, gjorde, at riget i løbet af få århundreder udviklede sig til en økonomisk, kulturel og militær supermagt.
Egyptens status som verdensrige kulminerede under det nye rige i perioden 1550-1070 f.Kr. Landet rådede da over store landområder i bl.a. det rige Nubien mod syd og dele af Mellemøsten.
Men under den magtfulde overflade begyndte rigets fundament langsomt at smuldre, og i 525 f.Kr. overrumplede en hær ledet af den persiske kong Kambyses 2. landet. Erobringen blev enden på Egyptens selvstændighed.
Perserne herskede over egypterne indtil 332 f.Kr., hvor den makedonske hærfører, Alexander den Store, underlagde sig landet.
Herefter afløste den ene supermagt den anden som herskere over det engang så stolte rige. Først i 1953, da egypterne rev sig løs fra Det Britiske Imperium, blev egypterne igen herrer i eget hus.