Arkæologer finder unik begravelseshave fra det gamle Egypten
Forskere har kendt til begravelseshaver fra tegninger i gamle grave, men nu har de endelig fundet en. Den kan gøre os klogere på alt fra dagligdagsliv til religiøse gerninger.

Forskere har samlet frø på små bede i en sjælden begravelseshave på ca. 30 cm2, som kan have indeholdt fx salat for at mildne gudernes syn på de døde.
Salat og frugter til guderne.
De gamle egyptere dyrkede både grøntsager, frugter og træer for at pleje deres forhold til guderne.
Det har man i hvert fald længe haft en formodning af pga. afbildninger af såkaldte begravelseshaver på væggene i flere gravkamre. Og nu har forskere endelig fundet et fysisk bevis på en begravelseshave tæt ved Kongernes Dal ved byen Luxor.
Planter afslører egypternes tro
Haven er omkring 4.000 år gammel og måler ca. 2 gange 3 meter.
Den er inddelt i små rum – eller bede – på ca. 30 cm2, hvor egypterne har dyrket planter af symbolsk betydning, og som har spillet en rolle i begravelsesritualer.