Arkæologer har længe vidst, at faraos egyptere elskede øl, men et nyt fund vækker alligevel opsigt. I Abydos – nær Luxor – har amerikanske forskere udgravet et bryggeri af forbløffende størrelse:
“Bryggeriet producerede i industriel skala, hvilket er et helt ukendt størrelsesforhold i datiden. Det kunne fremstille tusindvis af liter øl,” forklarer arkæologen Matthew Adams fra New York University.
Abydos lå langt mod syd
Øllet var tykt i oldtiden
Adams' team har indtil nu udgravet seks ud af otte bygninger, som ca. 3.000 år f.Kr. lå under tag. Hver af bygningerne rummede 40 store kar til ølbrygning.
I dag er kun karrenes støttefod tilbage. Men på farao Narmers tid (ca. 3.100 f.Kr.) stod de stor kar og boblede, mens en hær af arbejdere bar brænde til bålene og fyldte dem vand og korn. Massen blev tykflydende og fik lov at gære, så alkohol blev dannet.
Folk drak øl til begravelser
Herefter var det klar til at blive hældt på datidens ølflasker. På det oldgamle industrikompleks har arkæologer fundet tusindvis af lerkrukker til at hælde øllet over i.
De mange liter øl blev bl.a. drukket under store kongelige begravelsesoptog, mener Matthew Adams.