Nilen flød spejlblank i den skarpe eftermiddagssol.
En egypter var på vej til sin mors grav og stod derfor ved bredden af den store flod, klar til at forlade den østlige sides frodiggrønne bred.
På den anden flodbred blev manden mødt af ørkenens golde bjerge – og af den overvældende stilhed: Nilens vestbred var de dødes land.
Da egypteren nåede frem til graven, pakkede han sin pose med medbragte offergaver ud: Et brød, nogle figner og et par løg, som han forsigtigt lagde i en lille lerskål.
Madvarer var dog ikke det eneste, manden stillede ind i graven til sin afdøde mor.
Offerskålens inderside var tæt beskrevet med et brev, som i bitre vendinger redegjorde for, at han var blevet syg – og at hans mor i dødsriget, meget skuffende, intet havde gjort for at gøre ham rask.
Hun havde heller ikke taget sig af, at mandens børn var sure, eller at han var uvenner med sin bror.
“Hvorfor behandler bror mig sådan?”
En mand ved navn Shepsi vil have sin mor i dødsriget til at afgøre striden mellem ham og hans bror. Brevet er fra 2300 f.Kr.
Er det i dit nærvær, at jeg bliver såret, så mine børn er sure, og jeg, din søn, er syg? Hvem skal så give dig vand? Hvis du bare vil dømme mellem mig og Sobekhotep (broren, red.)…
... Hvorfor skader han mig, din søn, så uretfærdigt, når der ikke er noget, som jeg har sagt eller gjort ham? Uretfærdighed er afskyeligt for guderne!
Kun 14 bevarede breve til de døde
Brevet fra den utilfredse egypter ved navn Shepsi er ét af de kun 14 breve til afdøde egyptere, som forskerne har kendskab til i dag.
For oldtidens egyptere var en skriftlig henvendelse til et afdødt familiemedlem dog helt almindelig.
De ikke alene forventede, at brevet blev læst, men også at den døde tog affære.
Afdøde personer blev anset som en del af dagliglivet på lige fod med levende.
De efterladte havde derfor en del pligter over for den afdøde; de skulle fx levere ofre som mad og drikke og fremsige de rigtige formularer, bestemte remser af ord, som kunne hjælpe den døde til at finde sig til rette i dødsriget.
Frygtede hævn fra dødsriget
Til gengæld forventede egypterne, at de døde fulgte med i, hvad der skete af stort og småt blandt de efterladte, og gav en hjælpende hånd til de levende.
Når det ikke skete, kunne de levende med god ret være utilfredse.
På grund af den tætte relation mellem levende og døde var oldtidens egyptere overbeviste om, at også de døde kunne blive sure og fx finde på at hævne sig, hvis de efterladte ikke levede op til deres del af aftalen.
Blev en egypter ramt af uheld eller fattigdom, ville han derfor formentlig straks overveje, om han havde glemt at ofre til onkel Hotep eller kludret i det med dødeformularerne ude ved graven – samt få skrevet et brev og sagt undskyld, så ulykkerne ikke fortsatte.
Klager blev skrevet på kisten
De fleste af brevene handler om sygdom, bøvl med arven og undskyldninger for dårlig opførsel.
Teksterne er skrevet med pensel og blæk i offerskåle, men enkelte er blevet noteret på papyrus, på linned eller direkte på en kiste. Skriften er en hverdagsudgave af hieroglyfferne, skrevet i kursiv.
Brevene er værdsatte, for egypternes ord til de afdøde slægtninge giver et sjældent kig ind i oldtidens egyptiske dagligdag.
Samtidig giver de mulighed for at studere, hvordan egypterne så på livet i dødsriget.
Datidens skrivestil var meget gentagende. Det fremgår ikke af artiklens udvalg af breve, som alle er forkortede.
“Hold nu op med at hade mig”
En enkemand, forskerne ikke kender navnet på, bønfalder sin afdøde hustru ca. år 2100 f.Kr.
Det var uden utilfredshed fra din side, at du blev bragt til Evighedens By (dvs. døde, red.). Så hvis disse skader bliver påført med dit vidende, så se – dit hus bliver ført af dine børn, og alligevel bliver elendigheden fornyet. Hvis det er tilfældet, at der bliver påført skade mod din vilje, vil din far blive ved med at have indflydelse i dødsriget. Hvis der er nag i dit hjerte, så glem det for dine børns skyld.
“Afdøde hustru, jeg hiver dig i retten”
En mand beklager sig til sin døde kone, truer hende med en retssag og bedyrer, at han holder sig fra andre kvinder. Brevet er fra ca. 1200 f.Kr.
Hvad har jeg gjort dig, siden du er så ondskabsfuld over for mig? Du har lagt hånd på mig, selvom jeg ikke har gjort dig noget.
Fra dengang, jeg levede sammen med dig som din mand, og til i dag – hvad har jeg gjort dig, som jeg har grund til at skjule?
Jeg vil indlede en retssag mod dig i nærvær af dødsrigets guder, og der skal dømmes imellem os via dette brev, fordi jeg skriver angående en tvist med dig (...).
Jeg giftede mig med dig, da jeg var en ung mand, og jeg var sammen med dig, mens jeg arbejdede i ethvert embede. Jeg lod mig ikke skille fra dig, og jeg gav dig ikke grund til at være ked af det.
Jeg arbejdede for farao uden at lade mig skille fra dig, idet jeg sagde: “Hun er nødt til at være sammen med mig”. Og når jeg fik gæster i dit nærvær, modtog jeg dem da ikke under hensyntagen til dig med ordene, “jeg vil gøre, som du ønsker”?
Se nu, du lader mig ikke få fred i sindet. Da jeg underviste officerer fra faraos infanteri og stridsvognskompagni, lod jeg dem komme og bukke sig i sandet for dig, idet de medbragte alskens fine gaver til dig.
Jeg skjulte intet for dig, mens du levede. Jeg lod dig ikke have det dårligt med noget som helst, ej heller var jeg dig utro som en bonde, der gik ind i et fremmed hus.
Du ser slet ikke, hvor godt jeg har behandlet dig. Jeg skriver til dig for at gøre dig opmærksom på den måde, du opfører dig på.
Da du blev syg af den sygdom, du fik, sendte jeg bud efter cheflægen, og han behandlede dig. Og da jeg tog afsted med farao og rejste sydpå, døde du, og jeg tilbragte adskillige måneder uden at spise eller drikke som en normal person.
Da jeg nåede til Memphis (hovedstad i oldtidens Egypten, red.), bad jeg om lov til at forlade farao og tage derhen, hvor du var. Og jeg og mine folk græd for dig (...).
Hvad angår kvinderne i husholdningen, så er jeg ikke gået i seng med nogen af dem.
“Tag dig sammen – red vores tjenestepige”
En hustru ved navn Dedi klager til sin afdøde ægtemand over, at han ikke har taget sig af problemerne i hjemmet. Brevet er skrevet ca. 2000 f.Kr.
Hvad har du foretaget dig angående tjenestepigen Imiu, som er syg? Kæmper du ikke for hende nat og dag mod enhver, som handler imod hende? Hvorfor ønsker du, at dit hjem bliver lagt øde? Kæmp nu for hende igen, så din husstand kan komme på fode igen, og så vandofre kan blive udgydt for dig. Hvis en indsats fra dig udebliver, vil dit hus...
...blive ødelagt. Er det sådan, at du ikke er klar over, at det er denne tjenestepige, der holder dit hus blandt mennesker? Kæmp for hende, vogt over hende, og frels hende fra enhver, der vil hende ondt, så vil dit hus og dine børn blive værnet om. Det er godt, hvis du vil høre.
“Det var altså ikke mig, som slog ham ihjel”
Sønnen Heni fastslår over for sin far, at han intet har at gøre med et begået mord. Brevet er skrevet ca. 2100 f.Kr.
Hør efter en million gange.
Det er nyttigt at være opmærksom på den, der sørger for dig, på grund af dette, som din egen tjener (dvs. søn, red.), Heni, laver på grund af, at jeg, din ydmyge tjener, bliver tvunget til at se ham i en drøm det samme sted, hvor du er.
Hans egen dårlige karakter var skyld i det, der skete med ham. Det var overhovedet ikke på grund af noget, som jeg, din ydmyge tjener, gjorde, at dette skete med ham… Derudover var det ikke mig, der påførte ham sår – nogle andre gjorde det i mit nærvær.
Sørg for, at Seni (familiens tjener, red.) ikke længere forstyrrer mig. Han skal bevogtes, indtil han er holdt op med at hjemsøge mig, din ydmyge tjener, en gang for alle.
“Og så vil jeg gerne have en sund søn, tak”
En afdød far får sit at se til, da hans voksne søn beder om hjælp til at få sundt afkom. Bønnen er noteret ned ca. år 2100 f.Kr.
Se, nu har jeg hentet denne krukkeholder, over hvilken din mor skal føre en retssag. Måtte det behage dig at støtte hende. Derudover vil jeg bede om at få et sundt drengebarn, for du er en perfekt ånd. Og hvad angår de to tjenestepiger, Nefertjentet og Itjai, som har ladet Seni (brevskriverens kone, red.) blive såret, nedkæmp dem. Og bortdriv enhver lidelse, der er rettet imod...
...min kone, som du ved, at jeg har brug for. Bortdriv dem fuldstændig! Derudover vil jeg på vegne af din datter bede om endnu et sundt drengebarn.
“Gør noget – din søn bliver snydt for sin arv”
En enke kræver øjeblikkelig handling af sin afdøde mand, så deres søn ikke går glip af sin arv. Enkens krav blev skrevet ca. 2300 f.Kr.
Ser du, kvinden Wabut kom sammen med (sin søn, red.) Isesi, og de har begge to raseret dit hus.
Det var for at forøge Isesis rigdom, at hun fjernede alt det, der var i det, idet de begge ønskede at gøre din søn fattig og Wabuts søn rig...
Vil du bare lade som ingenting efter dette? Jeg så hellere, at du kaldte mig til dig, så jeg kan være der hos dig i stedet for at se din søn være afhængig af Wabuts søn...
Rejs dig mod dem og også dine forældre, dine brødre og dine forfædre...
Husk, hvad du sagde til min søn,“ Forfædrenes huse skal holdes ved lige”, da du også sagde, “Det er en søns hus og dernæst den næste søns hus”.