Blandt Tutankhamons mange skatte har få vakt så stor opsigt som en lille daggert smedet af jern. Det skyldes, at ingen kendte til jernmalm, da den unge farao regerede Egypten fra 1333 til 1323 f.Kr. Objekter af jern var ekstremt sjældne, fordi de stort set kun kunne fremstilles af jern fra meteorer, der havde ramt Jorden.
For godt 3.300 år siden evnede kun få smede derfor at forarbejde jern, og historikere har længe undret sig over, hvor Tutankhamons smukke daggert blev fremstillet. Nu slår japanske eksperter fast, at smeden ikke var egyptisk.
Forskerne nærstuderede udsmykningen på daggertens skæfte samt den rigt dekorerede skede.
Fik bedstefars kniv med i graven
Et hold astronomer fra Tokyos universitet undersøgte våbnet i håbet om at finde spor af dets oprindelse. De opdagede, at ædelsten og guld på daggertens skæfte var fæstnet med en slags gips. Denne metode blev først anvendt i Egypten flere hundrede år senere. Det kalk-baserede bindingsmiddel var til gengæld populært i datidens Anatolien.
Tutankhamons daggert er i dag udstillet på Cairos nye museum for oldtidsfund: Grand Egyptian Museum.
Fra kilder fundet i Egypten ved historikerne desuden, at kongen af Mitanni, der lå i det sydlige Tyrkiet og nordlige Syrien, forærede mindst en jerndaggert til Tutankhamons farfar, Amenophis 3. Nu mener det japanske forskerhold, at det sandsynligvis er denne kniv, som Tutankhamon fik med sig i graven.
