Hatshepsut kuppede sig til magten i Egypten

Da dronning Hatshepsut greb magten i 1471 f.Kr., havde Egypten tidligere haft kvindelige faraoer. Ingen af dem kunne dog måle sig med Hatshepsut, som regerede i hele to årtier og genrejste sit land. Alligevel blev hendes statuer knust og hendes navn slettet fra kongerækken.

Da dronning Hatshepsut greb magten i 1471 f.Kr., havde Egypten tidligere haft kvindelige faraoer. Ingen af dem kunne dog måle sig med Hatshepsut, som regerede i hele to årtier og genrejste sit land. Alligevel blev hendes statuer knust og hendes navn slettet fra kongerækken.

Bridgeman & Imageselect
Hatshepsut Sfinx
© Wikimedia Commons

Hatshepsut herskede i 20 år

  • Hatshepsut blev født i Theben Egypten i 1507 f.Kr.

  • Hatshepsut var gift med halvbroren – faraoen Tuthmosis 2. Da han døde i 1479 f.Kr., overtog hun styret på vegne af stedsønnen Tuthmosis 3., der endnu blot var et barn.

  • Da Tuthmosis 3. var gammel nok til at tage magten, udråbte dronningen sig selv til konge og regerede sammen med Tuthmosis 3.

  • Hatshepsut regerede i Egypten i mere end 20 år indtil sin død i 1458 f.Kr.

  • Hatshepsuts dødetempel blev tegnet af dronningens berømte arkitekt og personlige rådgiver Senenmut og regnes i dag for et af Egyptens­ smukkeste.

Jubelen vil ingen ende tage, mens de hjemvendte soldater og sømænd paraderer gennem Theben, hovedstaden i farao Hatshepsuts Egypten.

Selv den kvindelige faraos værste kritikere følger måbende heltene, der efter to års farefuld færd er vendt tilbage med skatte fra Punt.

Luften er fyldt med duften af myrra fra landet langt mod syd (formentlig nutidens Eritrea).

Snart skal de kostbare harpiksklumper brænde som røgelse foran gudestatuer i hele Egypten. Myrraen skal sikre, at guderne fortsat velsigner Egypten med lykke og velstand.

Til lyden af trommer og trompeter svinger de marcherende tropper triumferende grene og økser i luften, og Punt-mænd med eksotiske fipskæg trækker vilde aber og en giraf gennem byen.

Mens optoget nærmer sig templet, hvor Hatshepsut venter, taler alle om vidunderet: Guden Amon har velsignet farao ved at beskytte ekspeditionen.

3.400 år gamle inskriptioner i Theben vidner om, at Hatshepsuts ekspedition til Punt var en stor triumf.

Efter mere end 300 år uden kontakt til den vigtige handelspartner bragte fem skibe enorme rigdomme med hjem og åbnede vejen for handel i årtier fremover.

Trods denne triumf blev minderne om Egyptens største kvindelige leder nogensinde vandaliseret efter hendes død.

Først i de senere år har arkæologer forstået, hvorfor nogle statuer og relieffer af Hatshepsut fik lov at overleve, mens andre blev smadret til ukendelighed.

En konge-datters vigtigste opgave bestod i at producere en tronarving sam­men med sin bror.

© Getty Images

Incest sikrede rent blod

Egyptens faraoer fik børn med deres søstre for at give arvingen størst muligt krav på tronen.

Da Hatshepsut skulle giftes, var det på forhånd udelukket, at hun fandt sig en ægtemand uden for kongefamilien.

Farao blev betragtet som en gud, og i egypternes religion var guden Osiris gift med sin søster, gudinden Isis.

Derfor skulle også farao ægte en af sine søstre.

Hatshepsut blev gift med sin halvbror, og da deres far, Tuthmosis 1., døde, satte hendes ægtemand sig på tronen og regerede under navnet Tuthmosis 2.

Sammen fik de datteren Neferure, men ikke den søn, som med sikkerhed ville arve tronen.

Egypterne betragtede royal indavl som en nødvendig foranstaltning, der skulle sikre, at kongefamiliens blod forblev så rent som muligt.

Jo renere en blodlinje en kronprins kunne fremvise, desto sværere var han at forbigå, når en ny farao skulle udpeges af rigets ledende præster og adelsmænd.

Egypten var svækket af krig

Da Hatshepsut kom til verden omkring år 1500 f.Kr., lod alt til, at hun blot ville blive en fodnote i historiebøgerne.

Hendes far, Tuthmosis 1., havde håbet, at hans førstehustru, Ahmose, ville føde ham en søn, så arvefølgen var på plads.

For tiderne var urolige i Egypten, og faraos magt havde ikke nær fordums styrke.

Kun 50 år tidligere var det lykkedes egypterne at fordrive hyksosfolket, som i et århundrede besatte landet.

Den nye, egyptiske kongeslægt – Egyptens 18. dynasti – tørstede efter en stærk mand og efter stabilitet for at riget atter kunne blive en stormagt.

Intet tyder på, at Tuthmosis 1. så en mulig tronfølger i sin datter.

Heller ikke selvom kvinder tidligere havde udfyldt rollen som farao i korte overgangsperioder.

I stedet afslørede Hatshepsuts navn, hvilken skæbne hun var tiltænkt. Navnet betød “den fremmeste adelsdame”, og den vigtigste af alle Egyptens adelsdamer var faraos førstehustru.

Hatshepsut skulle med andre ord giftes med landets kommende konge.

Da Hatshepsut var omkring 13 år gammel, døde hendes far, og hans krop var knap sendt til mumificering, før hendes halvbror blev kronet som Tuthmosis 2.

Traditionen tro tog han sin søster som førstehustru, og Hatshepsut rykkede dermed et stort skridt nærmere magten.

Hatshepsut byggede prangende templer og monumenter i både Egypten og vasalstaten Nubien.

Ikke siden Egyptens såkaldte guldalder over 300 år tidligere havde håndværkerne haft så travlt.

Historikere mener, at Hatshepsuts hektiske byggeaktivitet skyldtes, at hun blev mødt med skepsis af Egyptens magtfulde præster og adelsfamilier.

Ved at bygge stort og prangende demonstrerede Hatshepsut, at hun var mandlige faraoers ligemand.

Hendes templer blev ekstra imponerende, fordi egypterne lige var begyndt at bruge solide sandsten i stedet for mere porøse kalksten, så hun kunne bygge større og højere.

© Shutterstock

Hatshepsuts obelisker var rekordhøje

For at vise sin magt fik Hatshepsut udhugget hele fire obelisker.

Hver af de 30 meter høje monumenter var skåret ud af én stor sten og højere, end egypterne nogensinde før havde set.

Obeliskerne tronede foran indgangen til Karnaks vigtigste templer, og toppen var beklædt med guld.

Shutterstock

© Shutterstock

Det Røde Kapel skulle glæde gudernes konge

I hovedstaden Thebens store tempelkompleks, Karnak (ved nutidens Luxor), påbegyndte Hatshepsut et kapel i røde kvartsblokke.

Inskrip-tioner på stenene beretter, at Hatshepsuts far var gudernes konge, Amon, og at han havde befalet hende at lede Egypten.

Teksten forsøgte tydeligvis at legitimere Hatshepsuts ret til at regere. Templet blev først færdigt under Tuthmosis 3., men blev senere revet ned.

Shutterstock

© Bridgeman

Tempel hyldede himlens dronning

I 1400-tallet f.Kr. blev et tempel til modergudinden Mut opført i Karnak.

Arkæologerne er ikke helt sikre på, hvem der byggede det, men i ruinerne fandt de en slettet indgravering, og eksperterne mener, at det må være Hatshepsuts navn, som er blevet erstattet med Tuthmosis 2. og Tuthmosis 3.

Bridgeman

© Einsamer Schütze

Pralede på løvens helligdom

I en klippe i det centrale Egypten lod Hatshepsut udhugge et tempel til løvegudinden Pakhet.

Templet bestod af to ydre kamre forbundet med en gang samt en udvendig søjlehal.

Den udvendige klippevæg prydes af en tekst, hvor Hatshepsut praler med sin rolle under genopbygningen af Egypten efter uddrivelsen af det fremmede hyksos-folk.

Einsamer Schütze

Både Hatshepsut og hendes mor, Ahmose – som ikke var mor til Tuthmosis 2. – vidste, at kvinders genvej til hendes halvbror blev kronet som Tuthmosis 2.

Til deres held var Tuthmosis 2. både for ung og syg til selv at regere.

Snart blev det åbenlyst for alle, at Egypten ikke blev regeret af én mand, men en usædvanlig trio.

I et tempel bygget til Tuthmosis 2.s ære viser et relief, hvor høj status Ahmose og Hatshepsut nød.

På relieffet afbildes de i samme størrelse som farao – stik imod egypternes tradition med at afbilde farao større end andre.

Hatshepsut spillede ydmyg

Efter ca. 13 år døde Tuthmosis 2., og igen manglede Egypten en voksen mand­lig tronarving.

Tuthmosis 2. og Hat­shep­sut havde ganske vist nået at få et barn sammen, men det var en datter, så det blev en af den afdøde konges sønner med en haremskvinde, som blev udpeget til farao under navnet Tuthmosis 3.

Drengen var blot to år gammel, og en medregent måtte derfor findes.

Gennem mere end et årti i magtens centrum havde Hatshepsut knyttet kontakter til rigets mest magtfulde mænd, og med hendes rene faraoniske blod som altoverskyggende argument pegede de på hende som værge og medregent.

I begyndelsen spillede Hatshepsut rollen som den perfekte medregent, der holdt lav profil, selvom hun traf alle de vigtige beslutninger.

På officielle malerier stod hun ydmygt bag farao, og da hun bestilte et gravkammer til sig selv, valgte hun en øde bjergkløft langt fra faraoernes gravkamre i Kongernes Dal.

© Nic Fieldslen/Peter BulL losprey Publishing, Bloombury

Handelsekspedition gjorde Hatshepsut til en stor farao

Hatshepsut sendte fem skibe afsted for at genetablere handlen med landet Punt. I over 300 år havde forbindelsen været afskåret af krig.

I løbet af 1.500 års egyptisk historie var det kun lykkedes den mægtige farao Cheops og tre andre store konger at etablere handelsforbindelser med Punt.

Hatshepsut beviste med sin ekspedition, at hun hørte til blandt de største faraoer.

Handlen med Punt var blevet afbrudt, da hyksos-folket erobrede det meste af Egypten ca. 1650 f.Kr.

Efter 100 års krig havde ingen af Hatshepsuts forgængere i det 18. dynasti haft ressourcer til at genåbne handelsruten til Punt.

Hatshepsut lod fem store skibe bygge i sin hovedstad, før arbejdere skilte dem ad og slæbte fartøjerne 200 km gennem ørkenen – fra Nilen til Det Røde Hav.

Her samlede de skibene igen. Nu kunne ekspeditionen for alvor begynde.

År for år befæstede hun sin magt, for det var hende, som udpegede præster til de store templer, militærets generaler og alle ledende embedsmænd.

Disse mænd fra magtens indercirkler kom til at stå i taknemmelighedsgæld til Hatshepsut.

Statskuppet gik glat

Efter syv år som medregent for Tuthmosis 3. må Hatshepsut have følt, at tiden var moden til at handle.

Nu ville hun være farao. Hvordan statskuppet fandt sted, ved arkæologerne ikke, kun at Hatshepsut kronede sig selv, mens barnekongen var for ung til at gøre seriøs modstand.

Hun var dog for klog til at rydde sin unge rival af banen – det kunne have udløst folkelig opstand blandt de traditionsbundne egyptere.

I stedet sørgede hun for, at Egypten fik to konger, men at Hatshepsut alene traf beslutningerne.

Nyere forskning tyder på, at Egyptens stærke kvinde ikke betragtede Tuthmosis 3. som en farlig rival, men i højere grad så ham som en chance for at sikre sin blodlinje faraotitlen.

Hatshepsut tog ikke selv med til Punt, i stedet havde en general ved navn Nehsi kommandoen over ekspeditionens ca. 200 søfolk og soldater.

Deres rejse kom til at vare to år, og relieffer i Hatshepsuts dødetempel viser, at anstrengelserne blev rigt belønnet.

© Atlantisjavasea.com

På reliefferne underkaster kong Parehu af Punt sig Nehsi ved ankomsten. Det er nok pral, for Punt var en ligeværdig handelspartner. Bag kongen ses hans forbløffende overvægtige hustru, Ati.

© Atlantisjavasea.com

Egypterne købte myrratræer og bar dem ombord på deres skibe i store krukker, så rødderne ikke tog skade. Egypterne udvandt harpiks til balsa-mering og parfume af myrratræer.

© Getty Images

Som månederne gik, byttede egypterne deres berømte kulørte glasperler for Punts eksotiske varer. Skib efter skib blev fyldt til bristepunktet med kostbart ibenholttømmer, bavianer og guld.

Hatshepsut håbede sandsynligvis, at hendes datter, Neferure, ville få børn med Tuthmosis 3., så hendes barnebarn kunne blive farao.

Med taktisk snilde sørgede Hatshepsut for, at hendes kup blev accepteret af den jævne befolkning.

Kun gradvist gik det op for dem, at de nu havde to faraoer.

Hun bibeholdt fx den tidsregning, som folk var vant til. Egypterne brugte ikke årstal, som moderne samfund gør, i stedet bar året den siddende faraos navn. Hatshepsut lod fortsat året hedde “det
syvende år under Tuthmosis 3.”

Under religiøse ceremonier troppede hun op side om side med sin unge medregent, og på relieffer lod hun sig portrættere som hans ligemand i størrelse, men iført kjole og faraokrone.

På overfladen så det ud til, at intet havde ændret sig, men i virkeligheden satte Hatshepsut sig mere og mere igennem.

Tuthmosis 3. kunne glemme alt om at overtage magten, når han blev myndig.

På Det Egyptiske Museum i Cairo står en af de få bevarede statuer af Hatshepsut. Kobraslangen viser, at hun er af kongelig herkomst, men nogen har fjernet fipskægget, som farao altid bar på portrætter.

© Imageselect

Relieffer afslører, at Hatshepsut år for år blev afbildet mere maskulin.

Hendes skuldre blev bredere, brystet fladere, og til sidst fik hun fipskæg på hagen – endnu et velkendt symbol på kongemagten.

Teksten under reliefferne omtaler dog farao Hatshepsut som “hun” – fupnummeret var altså tiltænkt de jævne egyptere, som ikke kunne læse.

Hatshepsut sikrede magten med sten

Egyptens nye farao havde brug for at vise sin styrke, og intet imponerede undersåtterne mere end prægtige bygninger.

Overalt i riget skød nye templer og monumenter derfor op.

Hatshepsut gav arkitekter ordre på at bygge det største dødetempel, egypterne havde set siden pyramidebyggernes tid.

Og så befalede hun en ny grav udhugget til sig selv i Kongernes Dal.

© Getty Images

Bavian afslører Punts placering

Bavianer var hellige i oldtidens Egypten, og derfor hjembragte ekspeditionen til Punt adskillige dyr, som alle blev behandlet med stor respekt.

Efterhånden som de døde, blev bavianerne mumificeret og omhyggeligt begravet.

I 2010 undersøgte forskere en bavian hjemført fra Punt, og dna-analyser tyder på, at Punt lå i nutidens Eritrea, som stadig rummer flokke af vilde bavianer.

Men Hatshepsut stoppede ikke ved det. Via udsendinge genåbnede hun en række handelsruter, der var blevet afbrudt under hyksos-regimet. Ikke kun det sagnomspundne Punt blev knyttet tæt til hendes rige, snart kunne velstående egyptere nyde vin og oliven fra Grækenland og pynte sig med blå lasursten fra Afghanistan.

Med tiden blev Hatshepsut accepteret som farao af befolkningen.

Guderne så tydeligvis med velvilje på den nye farao, mente egypterne, for i hendes regeringstid blev landet hverken plaget af hungersnød eller ødelæggende oversvømmelser.

Imens blev Tuthmosis 3. holdt beskæftiget med aktiviteter, som var en kommende farao værdig.

Han blev oplært i krigskunst og deltog i plyndringstogter til Mitanni (i nutidens Syrien) og Nubien (nutidens Nord-sudan).

Da Tuthmosis blev en stor teenager, arrangerede Hatshepsut sågar en festival til deres begges hyldest.

Normalt blev den såkaldte Sed-festival afholdt, når farao havde regeret i 30 år. Hatshepsut og barnekongen havde delt magten i 15 år, og de to gange 15 skulle fejres.

Festivalen skulle vise, at de begge var stærke herskere.

Den 43-årige Hat-shepsut og 17-årige Tuthmosis deltog i rituelle løb, hvor de bar vaser, fugle og andre symbolske genstande, mens undersåtterne hyldede dem.

Hatshepsut blev længe æret

Hatshepsut regerede i 22 år og døde i en alder af ca. 50 – formentlig af en livstilssygdom, som årtier i luksus havde påført hende.

Hendes mumie bærer tegn på, at den kvindelige farao var særdeles overvægtig i sine sidste regeringsår.

De første år efter Hatshepsuts død ærede Tuthmosis 3. sin forgænger, viser nyere forskning.

I modsætning til, hvad arkæologerne tidligere troede, gik den unge farao ikke straks i gang med at slette minderne efter sin faster.

I stedet fuldførte han byggeriet af Det Røde Kapel i Karnak, som Hatshepsut havde påbegyndt.

Han fik også en søn med Hatshepsuts datter, Neferure, som han havde taget som en af sine hustruer, men sønnen, Amenemhat, døde før sin far.

Først mange år senere ændrede Tuthmosis 3. holdning. Det Røde Kapel blev revet ned, og Hatshepsuts navn fjernet fra alle bygninger.

Zahi Hawass afslørede, at den tykke mumie var Hatshepsut.

© Getty Images

Tand afslørede forsvunden farao

I mere end 100 år ledte arkæologer efter Hatshepsuts grav og mumie – uden at vide, at hun allerede var blevet fundet i 1903 af Howard Carter.

Mumien lå i en simpel grav og bar ingen tegn på at være kongelig.

Den kunne ikke identificeres og blev derfor efterladt.

Først i 1986 blev Hatshepsuts mumie genopdaget, og 10 år senere udførte den kendte egyptiske arkæolog Zahi Hawass en omfattende undersøgelse af den.

Gennembruddet kom, da et lille skrin med Hatshepsuts navnetræk på viste sig at rumme indvolde og en tand.

CT-skanninger afslørede, at den ukendte mumie manglede præcis denne tand i overmunden.

Hawass og hans kolleger var ikke længere i tvivl: Hatshepsut – Egyptens mest magtfulde kvinde nogensinde – var omsider fundet.

Arkæologerne kender ikke årsagen til skiftet, men eksperter mener, at det hænger sammen med faraoernes evige problem: tronarvingen.

Tuthmosis 3.s eneste egnede mandlige arving var en prins, som han havde fået med en haremskvinde uden faraonisk blod i årerne.

I kampen om tronen ville den unge prins komme til at stå med svage kort på hånden, når Tuthmosis 3. var død, fordi hverken drengens mor eller bedstemor var kongelige.

Tuthmosis 3. måtte gøre noget for at eliminere truslerne mod sin tronarving. Han besluttede sig for at omskrive historien.

Hvis han kunne gøre den kvindelige arvelinje irrelevant, kunne ingen betvivle hans søns ret til tronen.

Den aldrende farao var med andre ord nødt til at slette mindet om Hatshepsut, så det så ud, som om magten var overgået fra Tuthmosis 1. til Tuthmosis 2., derfra videre til Tuthmosis 3., som så kunne overdrage Egypten til sønnen, Amenhotep 2.

Under sin hårdhændede historieforvanskning turde Tuthmosis 3. dog ikke ødelægge Hatshepsuts dødetempel eller obeliskerne, som han anså for hellige.

Men alle henvisninger til, at Hatshepsut havde været farao blev mejslet bort.