Egypten papyrus oldtiden

Hvad er forskellen på papyrus og pergament?

Wikipedia

Papyrus er lavet af en plante, Cyperus papyrus, som fortrinsvis voksede langs Nilen i Egypten, mens pergament er fremstillet af dyrehud.
Egypterne brugte første gang papyrus til at skrive på omkring år 3000 f.Kr., og materialet blev en vigtig eksportvare. For at lave papyrusruller skar egypterne plantestænglerne i tynde strimler, som blev flækket på langs ad fibrene. Strimlerne blev herefter blødgjort i nogle dage og derefter lagt ud på et klæde, så de kunne tørre i solen. Stykkerne lå, så de overlappede hinanden og dermed dannede store stykker, som kunne bruges til at skrive på. Historikere mener, at det byzantinske rige brugte papyrus helt op i 1100-tallet.
Pergament blev fremstillet af hud fra geder, får eller kalve. Teknikken havde i sin grundform været kendt i tusinder af år, men først omkring år 200 f.Kr. blev teknikken forfinet så meget, at pergament for alvor blev anvendeligt.
Huderne blev lagt i blød i kalkvand, som opløste fedt og fjernede rester af kød og hår. Huderne blev hængt til tørre på et stativ. Herefter blev de gnedet med kridt og til sidst med pimpsten.
Teknikken blev udviklet i Pergamon, i nutidens Tyrkiet, som derfor kom til at give navn til pergament. Pergament viste sig at være stærkere end papyrus, og det kunne tilmed fremstilles lokalt. I middelalderen havde pergament sin storhedstid. Herefter blev det afløst af papir, som var meget billigere.