Den 16. februar 1923 åbnede arkæologen Horward Carter den forseglede dør til et egyptisk gravkammer, som han havde fundet året forinden.
Graven tilhørte farao Tutankhamon, og da Carter trådte ind i den mørke grav, fandt han et væld af våben, smykker og andre gravgaver. Men graven rummede også en forbandelse, som ville bringe død og ulykke over enhver, der forstyrrede faraoen, fastslog aviserne, som fulgte opdagelsen.
VIDEO: Se skattene i Tutankhamons grav
Egypterne fandt på forbandelsen
Idéen om, at egyptiske grave er forbandede, eksisterede allerede i oldtiden. Her blev nogle grave udstyret med tavler, der advarede om, at ubudne gæster ville blive straffet af guderne.
Forbandelser kom igen op til overfladen i 1800-tallet, hvor briterne blev ramt af en stor fascination af oldtidens Egypten. Her var historier om mumiernes hævn særdeles populære, og da Carter i 1923 åbnede Tutankhamons grav, lå de gamle historier allerede klar.
Tutankhamons grav indeholdt masser af gravskatte – og ifølge aviserne også en forbandelse.
Adelsmand var første offer
Ifølge aviserne var det første offer for Tutankhamons forbandelse adelsmanden George Herbert, som døde få måneder efter et besøg i gravkammeret.
I de efterfølgende ti år døde seks personer, som havde deltaget i udgravningen.
Hver gang hev pressen forbandelsen frem, men i dag mener forskerne, at de afdøde gik bort af naturlige årsager. Fx døde Herbert af en blodforgiftning efter at have skåret sig under en barbering. Derudover var der hele 58 personer til stede, da graven blev åbnet, så langt de fleste gik altså fri af forbandelsen. Inkl. Carter selv, som først døde i 1939 af kræft i lymfecellerne.
Selvom mumiens forbandelse er fri fantasi, har flere analyser vist, at gamle grave kan indeholde bakterier og skimmelsvamp, som kan være sundhedsskadelige.