De fleste af oldtidens kulturer benyttede sig af månekalendere, der fulgte Månens faser og derfor endte med ca. 354 årlige dage.
Som de første indførte egypterne et år på 365 dage. Den egyptiske kalender var til dels baseret på den årlige oversvømmelse, som fik Nilen til at gå over sine bredder. Denne begivenhed havde stor betydning for landbruget og faldt sammen med, at himlens klareste stjerne, Sirius, viste sig fra øst.
Ved at kortlægge Sirius og andre himmellegemers positioner kunne egyptiske tempelpræster udforme en kalender og dermed på “magisk” vis forudsige Nilens oversvømmelse.
Egypternes kalender kunne forudsige Nilens årlige oversvømmelse, som havde stor betydning for landbruget i Egypten.
Egypternes årstider
Den egyptiske kalender havde tre årstider:
1. Oversvømmelse, hvor Nilen flød over (sept.-jan.)
2. Fremkomst, hvor afgrøderne voksede (jan.-maj)
3. Høst, hvor afgrøder kom i hus (maj-sept.)
Det egyptiske år var delt op i 12 måneder med 30 dage hver. Når disse første 360 dage var forbi, tilføjede egypterne fem ekstra dage til kalenderen for at få den til at passe med de ca. 365 dage, som Jorden er om at kredse om Solen.
De sidste fem dage blev anset for at bringe uheld og blev fyldt med religiøse ritualer, som skulle beskytte egypterne.
Året med de 365 dage blev overtaget af romerne og dernæst spredt til resten af Europa.