Det første egyptiske farao-dynasti blev etableret omkring år 3100 f.Kr., da Egypten blev samlet til ét rige.
Hvem rigets første farao var, er historikerne ikke helt enige om. Den ene kandidat er Menes, der er omtalt i bl.a. to egyptiske kongelister og hos den græske historiker Diodor (ca. 90-30 f.Kr.).
De skriftlige kilder, som nævner Menes, er dog nedfældet årtusinder efter faraoens angivelige levetid, og det er derfor uklart, om han var en historisk person eller snarere en sagnfigur.
De fleste historikere hælder derfor til kandidat nr. to, Narmer, som er kendt fra en lang række arkæologiske fund – bl.a. en såkaldt sminkepalet.
Ifølge fundene var han manden, som erobrede hele Egypten og satte sig på tronen som den første farao.
Narmer er kendt fra flere arkæologiske fund og er en af de første faraoer, som er afbildet.
Navnet på faraoen står øverst på paletten og fremstår som en slags rebus.
Narmers navn er afbildet med en malle (n’r) og en mejsel (mr), som fonetisk “staver” til hans navn.
Narmer bærer to forskellige kroner på paletten. På forsiden har han Øvre Egyptens kegleformede krone på hovedet, mens han bærer Nedre Egyptens krumme krone på bagsiden.
Ifølge eksperter dokumenterer de to kroner, at Narmer var manden, som samlede de to riger – og dermed blev den første farao.
Sandalbærer var et ærefuldt hverv, som tilfaldt en højt positioneret embedsmand.
Han eskorterede faraoen ved særlige lejligheder, hvor han bar de royale sandaler og vaskede hans fødder.
Størrelsen på figurerne angiver deres sociale status, og faraoen er derfor altid størst.
Narmers stive kropssprog og den hævede arm med scepteret viser, at han er i kontrol og klar til at straffe fangen, der er fremstillet med et mere frit kropssprog.
Paletten er lavet af siltsten, der blev hentet fra et udtørret flodleje øst for Nilen.
Bjergarten var populær blandt egypterne, som også brugte den til at lave statuer af.
En anerkendt teori er, at Menes og Narmer med stor sandsynlighed var den samme mand, og at “Menes” kan have været en slags ærestitel, der blev brugt af flere forskellige egyptiske magthavere.
Før Egypten blev forenet, var det delt i to riger med hver sin konge: Øvre og Nedre Egypten.
For omkring 5.000 år siden erobrede kongen af Nedre Egypten, Narmer, sit sydlige naborige og opførte en ny hovedstad i Memphis.
Herfra kunne han kontrollere landbruget i det frodige Nildelta og de lukrative handelsruter til Mellemøsten.
Stigende magt og rigdomme gjorde med tiden, at faraoen blev betragtet som gudernes stedfortræder på Jorden.
Læs også: Olympens 12 græske guder styrede Grækenland