For indbyggerne i oldtidens Egypten var Horus’ øje et populært lykkebringende symbol.
Tegnet var ensbetydende med beskyttelse og sundhed og var derfor et yndet motiv på smykker, der skulle skærme ejerne mod ondskab og ulykker.
Fx blev afdøde faraoer begravet med en amulet med Horus’ øje for at beskytte dem i efterlivet. På samme måde dekorerede egyptiske sømænd deres skibe med tegnet for at undgå ulykker til søs.
Øjet på symbolet tilhører himmelguden Horus, som ofte blev afbildet som en falk eller en mand med et falkehoved.
Ifølge egyptisk mytologi mistede Horus sit ene øje under en drabelig kamp mod en anden gud, men snart efter blev det ødelagte øje på magisk vis genskabt.
Egypterne mente derfor, at Horus’ øje havde magiske, helbredende kræfter.
Øjne havde generelt en særlig plads i oldtidens overtro. Egypterne var – ligesom grækerne og romerne – overbeviste om, at en persons øjne rummede store kræfter.
Fx kunne øjnene gøre skade, hvis en person kastede et ondt blik på en anden person.
Ved at bære beskyttende amuletter som fx Horus’ øje kunne den udsatte person undvige de onde blikke.
Horus’ øje er stadig populært i Middelhavsområdet og bruges bl.a. på smykker og som dekoration på både.