Da farao Tuthmosis 1. omkring år 1500 f.Kr. besteg Egyptens trone, gav han sin chefarkitekt, Ineni, ordre til at bygge sig en særlig grav. Graven skulle i dybeste hemmelighed udhugges i en isoleret dal og måtte ikke kunne ses udefra.
I 1.700 år havde det ellers været tradition, at faraonerne lod sig begrave i monumentale grave, som skulle afspejle herskernes storhed.
Gravanlæggene – især pyramiderne – tiltrak imidlertid gravrøvere i massevis, og faraonerne besluttede derfor at skifte taktik: Nu skulle gravene tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt.
Chefarkitekten Ineni udførte Tuthmosis 1.s ordre til punkt og prikke: “Jeg alene overvågede opførelsen af hans majestæts klippegrav. Ingen så eller hørte noget”, indridsede han på gravens væg.
Tuthmosis 1. blev den første farao, som forskerne med sikkerhed ved blev begravet i det, vi i dag kender som Kongernes Dal. Snart efter blev også en gravplads for landets dronninger og prinser anlagt i en nærliggende dal, som i dag kaldes Dronningernes Dal.
I de følgende 500 år blev nogle af egyptisk histories mest berømte faraoner og deres familier begravet i den hemmelige dal på Nilens vestbred.
De første europæere, der for alvor udforskede og kortlagde Kongernes Dal, var en gruppe videnskabsfolk, som den franske feltherre Napoleon havde taget med sig, da han invaderede Egypten i 1798.
18. dynasti [1550-1319 f.Kr.]: En storhedstid begynder
Omkring år 1550 f.Kr. træder Egypten ind i sin gyldne æra.
I mere end 100 år har den nordlige del af landet været regeret af det såkaldte hyksos-folk, da nye, stærke faraoner får drevet de fremmede på flugt og grundlægger Det Nye Rige.
Fulde af fornyet selvtillid erobrer faraonerne fra det 18. dynasti store landområder fra nabostaterne og bruger en stor del af krigsbyttet til at opføre mægtige paladser og templer.
1. Hatshepsuts tempel: Kongernes ånder blev tilbedt i dødetempler
Faraonerne ville ikke kun begraves efter deres død – de ville også forkæles. Lige så vigtige som gravene i Kongernes Dal var derfor det såkaldte dødetempel, hvor faraonernes ånder blev tilbedt, og præsterne dagligt ofrede mad og drikke til den afdøde.
Før i tiden var dødetemplerne traditionelt blevet opført klos op af kongegravene, men af frygt for gravrøverne adskilte Det Nye Riges faraoner dødetemplet og gravene fra hinanden. I stedet for i Kongernes Dal blev templerne opført på den frugtbare slette for foden af bjergene, som skjulte dalen.
Et af 18. dynastis mest berømte dødetempler tilhørte den berømte dronning Hatshepsut, som regerede Egypten på vegne af sin stedsøn, Tuthmosis 3., fra 1479 f.Kr. og tyve år frem. Hendes dødetempel, der blev tegnet af dronningens berømte arkitekt og personlige rådgiver Senenmut, regnes i dag for et af Egyptens smukkeste.
2. Tutankhamons grav: Barnekongens grav var proppet med guld
Den mest berømte beboer i dalen er barnekongen Tutankhamon, der overtog tronen i en alder af blot ni år og døde få år efter. Tutankhamon var en af 18. dynastis sidste faraoner og regerede fra 1333-1323 f.Kr. Den unge konge nåede derfor ikke at skabe sig et navn i sin samtid, og hans grav kan i størrelse slet ikke måle sig med de grave, hans forfædre blev gravsat i.
Heldigvis for eftertiden var Tutankh-amon så ubetydelig en farao, at også gravrøverne glemte hans eksistens. Hans grav fik derfor lov til at stå stort set urørt indtil dens opdagelse i 1922, hvor fundet skabte overskrifter verden over. Graven, der blot bestod af fire små kamre, var bogstaveligt talt proppet med guld, smykker og møbler.
Fundene i barnekongens grav – over 5.000 genstande – vidner om, hvor enorme skatte de andre, langt mere betydningsfulde faraoner må have fået med sig i døden – skatte, som er tabt for evigt på grund af grav-røverier.
Den unge Tutankhamon regerede i så kort tid, at gravrøverne glemte at søge efter hans grav.
3. Tuthmosis 3.s grav: Krigerkongens grav blev plyndret og hærget
Ti meter over dalbunden ligger indgangen til krigerkongen Tuthmosis 3.s grav. Faraonen var en af Egyptens største feltherrer og nåede at gennemføre ikke færre end 17 store felttog i sine lidt over 50 år på tronen.
Hans grav strækker sig 76 m ind i klippen og indeholder flere nyskabelser. Bl.a. ender gravens lange indgangskorridor i en dyb skakt, som forskerne har tolket som enten en brønd til opsamling af indsivende regnvand eller en fælde for gravrøvere.
Udsmykningen i graven hører til blandt nogle af dalens mest sofistikerede, og især kongens ovale gravkammer er berømt for dets dekoration. På væggene har de egyptiske kunstnere afbildet en gigantisk papyrusrulle, som i detaljer viser Solens rejse igennem nattens 12 timer.
Ligesom hovedparten af de andre grave i Kongernes Dal blev Tuthmosis' grav plyndret allerede i oldtiden. Røverne har gennemrodet graven med en nærmest hadsk brutalitet.
Gravudstyret er i mange tilfælde blevet knust mod væggene, hvor rester af guldfolie fra forgyldte genstande stadig kan ses. Hvorfor krigerkongens grav fik så hård en medfart, er uvist.
19. dynasti [1319-1196 f.Kr.]: Hittitterne truer riget
Faraonerne i 19. dynasti måtte kæmpe hårdt for at holde sammen på Egyptens besiddelser.
I slutningen af det forrige dynasti havde kætterkongen Akhnaton skabt religiøst kaos i Egypten, og landets ærkefjende, hittitterne, udnyttede uroen til at vinde indflydelse i bl.a. Syrien og Palæstina.
Det nye dynastis konger, især Seti 1. og Ramses 2., brugte næsten al deres tid på slagmarken for at få de frafaldne vasalstater til at makke ret.
4. Seti 1.s grav: Dalens dybeste grav havde en gådefuld tunnel
Den længste og dybeste grav i Kongernes Dal tilhører den magtfulde Seti 1, hvis sidste hvilested strækker sig hele 174 m ind i klippen. Faraoen var ikke kun en stor feltherre, men også en dedikeret bygherre, som lod fæstninger og templer opføre overalt i Egypten. Derfor blev hans grav også en af de mest spektakulære.
Anlæggelsen begyndte kort efter Setis tronbestigelse omkring år 1290 f.Kr., og det var ikke kun i størrelse, graven overgik alle tidligere grave. For første gang dekorerede de egyptiske kunstnere samtlige gange og rum, og graven er i dag en af de smukkeste at besøge.
I 2010 udgravede arkæologer en gådefuld tunnel, som fortsatte fra kongens gravkammer og dybt ned i undergrunden.
Tunnelen endte blindt, men forskerne tror, at Setis plan var at udhugge en hemmelig grav i graven for at snyde gravrøverne. Desværre døde faraoen, før graven var færdig, og hans søn Ramses 2. stoppede sandsynligvis projektet.
Seti 1.s grav ligger lavt i dalen og blev derfor ofte oversvømmet af regnvand.
5. Deir al-medina: Faraos grav-sjak fik deres egen by
Gravrøverne måtte ikke få nys om, at faraonerne anlagde deres grave i Kongernes Dal. Derfor blev de håndværkere, som udhuggede gravene, isoleret fra omverdenen i en by anlagt i en afsides dal ikke langt fra kongegravene.
Byen kunne huse omkring 70 familier, som boede i små rækkehuse på ca. 45 m2. Deir al-Medina blev forladt omkring 1080 f.Kr. efter færdiggørelsen af den sidste grav i Kongernes Dal.
Ruinerne af byens rækkehuse er blandt de bedst bevarede privatboliger fra oldtidens Egypten og har givet forskerne stor viden om bl.a. arbejderes lønninger og rettigheder
20. dynasti [1196-1070 f.Kr.]: Det Nye Rige bryder sammen
- dynasti markerede begyndelsen til enden på Det Nye Rige. Egypten blev angrebet udefra, og hungersnød og intern uro hærgede landet, mens korrupte embedsmænd stjal med arme og ben.
Faraonernes magt svandt ind, og under dynastiets sidste farao – Ramses 11. – tog ypperstepræsterne i Theben magten i det sydlige Egypten, mens faraos guvernør erobrede Nordegypten. Som konsekvens brød Det Nye Rige sammen.
6. Amenophis 2.s grav: Mumierne blev flyttet i nattens mulm og mørke
I desperation over de mange gravrøverier besluttede præsterne i 20. og 21. dynasti i al hemmelighed at flytte de kongelige mumier til mere sikre grave, bl.a. nåede Ramses 3. at blive flyttet hele tre gange.
Et af gemmestederne var farao Amenophis 2.s grav i Kongernes Dal. Her fandt arkæologer i 1898 mumierne af hele otte faraoner foruden Amenophis 2. selv.
Amenophis' grav kunne imidlertid ikke rumme alle kongemumierne. Derfor lod præsterne i al hemmelighed en underjordisk hule udhugge i bjerget nær Deir al-Bahri uden for Kongernes Dal.
Her stablede præsterne nogle af oldtidens mest magtfulde herskere ved siden af hinanden. 3.000 år senere fandt arkæologer graven, som indeholdt mumierne af næsten 50 faraoner, dronninger og adelige.
7. Ramses 6.s grav: Ramses stjal sin forgængers grav
Stort set samtlige af 20. dynastis faraoner var svage og uduelige regenter. Det fik også betydning for faraonernes grave, som blev langt mere simple end tidligere. Farao Ramses 6. orkede tilsyneladende ikke engang at lade sin egen grav udhugge.
I stedet huggede faraoen sin forgængers grav. Ramses 5. havde kun nået at udhugge de fem første korridorer i sin grav, dekorere dem og sætte sit navnetræk på væggene, før han døde. Da Ramses 6. kom til magten, færdiggjorde han byggeriet. Derefter lod han sin forgængers navn male over og erstatte med sit eget.
Ramses 6.s grav er 117 m lang og er udsmykningsmæssigt en af de flotteste af 20. dynastis kongegrave. Bedst kendt er graven dog for sine mange graffiti-inskriptioner.
Graven var åben allerede i oldtiden, og forskerne har på væggene fundet næsten 1.000 inskriptioner, skrevet af grækere og romere, som besøgte graven i oldtiden. I selve gravkammeret sidder en inskription skrevet af en kongelig inspektionskomite.
Ifølge teksten blev komiteen sendt til graven, fordi myndighederne havde mistanke om, at den var blevet plyndret af gravrøvere.
Røvere endevendte brutalt kongernes grave og rev deres mumier i stykker.
8. Grav KV63: Dalen gemmer fortsat på hemmeligheder
I 2005 skabte arkæologer overskrifter verden over, da de fandt en skjult grav i Kongernes Dal. Ikke siden Tutankhamons grav næsten 80 år tidligere havde forskerne fundet nye grave i dalen.
Graven, der fik betegnelsen KV63, indeholdt ingen mumier, men derimod sarkofager og remedier til balsamering af mumier.
Fundet har givet forskerne håb om, at Kongernes Dal fortsat gemmer på skjulte grave. Bl.a. mangler de at finde Ramses 7.s grav, og mange tror også, at farao Amenophis 1.s grav gemmer sig et sted i kongernes hemmelige dal.