Liste: Faraoernes 10 største succeser

9) Abu Simbel: Ramses 2. fik en ansigtsløftning

Da vandmasser i 1960’erne truede med at oversvømme to templer i Abu Simbel, blev monumenterne skåret op i 1.042 tonstunge stykker, løftet 65 meter og samlet igen som et puslespil.

I 1960’erne flyttede FN-organisationen UNESCO to enestående og mere end 3.000 år gamle templer i Abu Simbel.

Årsagen var, at bygningen af Aswan-dæmningen truede med at oversvømme monumenterne. Fra flere lande var der kommet forslag til, hvordan templerne kunne reddes.

Valget faldt på en svensk løsning, der gik ud på at “evakuere” monumenterne. Templerne blev savet i stykker på hver 20-30 tons, løftet 210 meter længere ind i landet og genopbygget.

Farao Ramses 2. byggede begge templer, der indgik i guddommeliggørelsen af herskeren selv.

Det største af templerne i Abu Simbel blev hugget 60 m ind i en klippe og placeret sådan, at solens stråler to gange om året – 22. februar og 22. oktober – oplyste helligdommens indre og badede statuer af guderne Amon-Re, Re-Harakhte, Ptah og Ramses 2. i lys.

8) Ramses 2.s statue: Smadret statue fik nyt liv

I 1820 fandt en italiensk arkæolog en sønderdelt Ramses 2.-statue i Memphis. Først 130 år senere lykkedes det at samle og rejse den 11 meter høje statue i Cairo.

Myndighederne har imidlertid planer om at flytte figuren til et nyt museum i Giza i løbet af 2018.

7) Djosers pyramide: Farao byggede trappe til himlen

Trinpyramiden i Saqqara står stadig efter 4.600 år og er et af Egyptens vigtigste monumenter.

Bygningens arkitekt – Imhotep – var ypperstepræst og vesir for farao Djoser, der regerede Egypten omkring år 2600 f.Kr.

Imhotep byggede pyramiden som et gravsted for Djoser, og den specielle konstruktion skyldes formentlig troen på, at faraoen efter sin død kunne bruge monumentets trin til at klatre til himmels.

Pyramiden er omgivet af gårde, templer og grave samt en høj mur.

Byggeriet vidner om en høj administrativ og teknologisk kunnen i Djosers regeringstid, som ikke er overgået i Egyptens senere historie.

6) Hatshepsuttemplet: Kvinde udråbte sig selv til konge

Ved klipperne i Deir al-Bahri nær Kongernes Dal ligger faraoen Hat­shepsuts imponerende dødetempel trods senere herskeres forsøg på at ødelægge monumentet.

I modsætning til andre kvindelige herskere, der kun sad på tronen i kort tid, regerede Hatshepsut i mere end 20 år.

Hun var gift med halvbroren – faraoen Tuthmosis 2. – men da han døde, overtog Hat­shepsut styret på vegne af stedsønnen Tuthmosis 3., der endnu blot var et barn.

Da stedsønnen var gammel nok til at tage magten, udråbte dronningen sig selv til konge og regerede sammen med Tuthmosis 3., indtil hun døde i 1458 f.Kr.

5) Kongernes Dal: Pyramider gik af mode

Faraoerne i de sene riger blev ikke længere begravet i store pyramider, men “gemt væk” i Kongernes Dal – måske for at undgå gravrøvere.

Mens egypterne begravede de tidligste faraoer i pyramider, der stod som gigantiske monumenter over tidligere herskere, voksede en ny trend frem i de senere riger.

Kongegravene var som tidligere fyldt med store rigdomme, men blev gemt væk for offentligheden – måske i et forgæves forsøg på at undgå gravrøverier.

Egypterne byggede templer i mere befolkningstætte områder, hvor folket kunne tilbede og mindes herskerne, men faraoernes mumier og rigdomme blev skjult.

Fra ca. 1500 f.Kr. og 500 år frem udviklede gravområdet Kongernes Dal sig nær den daværende hovedstad, Theben. Her blev herskerne stedt til hvile med dyrebare ejendele i gravkamre hugget dybt ind i klipperne.

Bedst kendt er den gigantiske grav efter Seti 1. og den mere ydmyge, men meget velbevarede grav efter Tut­ankh­amon.

Trods mindst to gravrøverier indeholdt Tutankhamons grav stadig store rigdomme, da arkæologerne Howard Carter og lord Carnarvon fandt stedet i 1922.

De arkæologiske skatte giver et godt indblik i, hvor overdådigt egyptiske konger blev begravet i oldtiden.

4) Karnaktemplerne: Guden Amon blev forfremmet

Guden Amon var oprindeligt en lokal gud for Theben, men blev siden alle egypteres gud.

Templet for Amon er den vigtigste helligdom i det massive tempelkompleks i Karnak lidt uden for Luxor.

Komplekset på 128 hektar er det største tilbageværende religiøse område i Egypten.

Byggeriet menes at være indledt omkring 2.000 år f.Kr. og er siden blevet udbygget med templer, der er dedikeret til mange forskellige guder.

Eksempelvis blev et område indrettet til dyrkelse af Osiris, der var konge og dommer i underverdenen.

3) Luxortemplet: Hersker genfødtes hvert år

Opet var den største blandt mange religiøse festivaler i Egyptens hovedstad, Theben.

Ved festivalen førte egypterne gude-figurer fra templet i Karnak ad Nilen ned til det daværende Theben, hvor faraoen hvert år skulle genfødes og hans ret til tronen bekræftes.

Luxortemplet var centralt for opet-festivalen. Bygningen i sin nuværende form er hovedsageligt opført af Ramses 2. i ca. 1200 f.Kr., og faraoen har i høj grad sat sit personlige præg på templet.

Oprindeligt stod fire stående og to siddende statuer af Ramses 2. ved templets indgang sammen med to imponerende obelisker.

Den ene af obeliskerne står nu på Concordepladsen i Paris.

2) Sfinksen: Sfinksen gav Tuthmosis magten

Den 73 m lange og 20 m høje Sfinks i Giza er en liggende løve med menneskeansigt og menes at være bygget ca. 2.500 år f.Kr. Nogle geologer har dog anslået, at monumentet er endnu ældre.

Figuren er skåret ud af ét enkelt gigantisk stykke kalksten, og de afskårne stykker brugte egypterne til at bygge templet foran Sfinksen.

Nogle forskere mener, at figurens ansigt forestiller faraoen Chephren, der også har opført en pyramide i området.

Faraoen Tuthmosis 4., der regerede 1401-1391 f.Kr., havde en særlig relation til Sfinksen, der efter ca. 1.000 år var begravet så meget, at kun ryggen og hovedet var synlige.

Efter sigende lagde Tuthmosis sig som ung prins i skyggen af figuren for at tage et hvil efter en rejse omkring 1400 f.Kr.

Prinsen faldt i søvn og drømte, at monumentet pludselig talte til ham. Sfinksen forklarede, at den ville gøre prinsen til farao, hvis han fjernede sandet.

Tuthmosis, der ikke var kronprins, sørgede for, at Sfinksen blev gravet fri. Mellem figurens poter satte faraoen senere en sten, der fortalte historien om, hvordan han blev Tuthmosis 4.

1) Pyramiderne i Giza: Konge byggede kæmpepyramide

Faraoen Cheops var træt af at stå i skyggen af sin far og byggede et af oldtidens syv vidundere med hjælp fra 5.000 arbejdere.

Kongesønnen Cheops havde ét hovedmål, da han som 40-årig fik magten over Egypten: at overgå faren, den vellidte hersker Snofru.

Som faraoens fjerde søn kendte Cheops alt til at stå i skyggen af andre, men som regent ville han vise verden noget enestående.

Cheops indledte derfor arbejdet på et gigantisk gravmonument, der skulle blive det første – og største – af verdens syv vidundere: Den Store Pyramide i Giza.

Med sine lige og glatte sider beklædt med hvide kalksten, der reflekterede solens stråler, mindede gravmonumentet om Snofrus hvilested.

Men Cheops’ pyramide var 41 meter højere end farens og havde en lille pyramide af det pureste guld på toppen.

I 20 år knoklede arbejdere med at bygge gravmonumentet, og rundt om byggepladsen voksede en by med 25.000 indbyggere.

Ud over ca. 5.000 arbejdere med børn og ægtefæller bestod byen af folk, der var beskæftiget med at producere mad og værktøj til byggeriet.

Senere herskere byggede også pyramider i området, men ingen af dem overgår Cheops’ monument.

I de følgende århundreder koncentrerede faraoerne sig nemlig i højere grad om at bygge store templer frem for egne gravmonumenter.