Mumie-balsamørernes glemte lager er fundet

Egyptologer er faldet over den hidtil største samling af materialer brugt til at balsamere mumier med.

Egyptologer er faldet over den hidtil største samling af materialer brugt til at balsamere mumier med.

Czech Institute of Egyptology

Under en rutineudgravning 30 km nord for Giza-pyramiderne i Egypten gjorde et hold egyptologer fra Karlsuniversitetet i Prag et overraskende fund: Den til dato største samling af balsameringsmaterialer fra det gamle Egypten.

Arkæologerne afdækkede en række grave fra tiden omkring farao Djoser (ca. 2690 f.Kr.-2670 f.Kr.), og pludselig dukkede 370 krukker fyldt med materialer og redskaber frem af sandet.

Krukkerne indeholdt bl.a. linned, harpiks og redskaber såsom små kroge, der blev anvendt til at skrabe hjernemasse ud af ligene med via næsen.

Krukkerne var udformet med dyrehoveder og indeholdt bl.a. rester af den harpiksblanding, egypterne brugte til at forsegle mumierne med. Harpiksen kom oftest fra enebærtræet og var tilsat både myrra og kamferolie.

© Czech Institute of Egyptology

Balsameringsgrej tilhørte eliten

På krukkerne var der skrevet navnet “Wahibre-Mery-Neith, søn af lady Irturu”. Det er endnu uvist, om navnet henviser til personen, balsameringsredskaberne skulle anvendes på, eller personen, der skulle stå for balsameringen.

“Selvom vi kender til en række højtstående personer med dette navn fra perioden, er ingen af dem ejeren af krukkerne”, konkluderer Ladislav Bareš, egyptolog og ekspert i perioden.

Balsameringens kunst var en velbevogtet hemmelighed i det gamle Egypten, men moderne forskere har rekonstrueret fremgangsmåden på lig viet til videnskaben.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

1. Krog hakker hjernen til grød

En krog gennem næsen hakker hjernen i småstykker, så den kan fjernes, uden at man åbner kraniet.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

2. Hjernen løber ud gennem næsen

Liget løftes op, så hjernemassen kan flyde ud gennem næseborene.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

3. Harpiks fyldes i kraniet

For at undgå, at eventuelle hjernerester skal gå i forrådnelse, hældes en varm harpiksblanding ind i kraniet gennem næsen.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

4. Organer fjernes gennem maven

Et 10 cm langt snit i venstre side af maven gør det muligt for balsamøren at trække de indre organer ud af kroppen. Hjertet bliver siddende, da det skal vejes ved indgangen til dødsriget.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

5. Natron udtørrer liget

Små poser med saltblandingen natron bliver lagt ind i kroppen for at trække væske ud af liget. Dernæst dækkes hele kroppen med natron i 40 dage.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

6. Liget gnubbes ind

Velduftende salver og olier smøres på kroppen for at holde huden elastisk. Til sidst dækkes kroppen af en harpiksblanding, der beskytter liget mod fugt og mug.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

7. Mumien vikles i lærred

Efter 65 dage snurres op mod 5 km lærredsstrimler rundt om liget for at holde alt på plads.

© SimplisticReps/Wikimedia Commons

8. Mumien lægges i kisten

Kister – eller prægtige sarkofager til overklassen – var den dødes sidste hvilested. Præsten berørte mumiens øjne, mund, ører og næse inden bisættelsen, så den afdøde kunne sanse i efterlivet.

“Bedømt ud fra mængden af balsameringsmaterialer og dimensionerne og fordelingen af de nærliggende grave må ejeren af graven og materialerne have tilhørt samfundets højeste klasser”, konkluderer Bareš.

Han tilføjer, at gravens nærmeste naboer var admiralen Udjahorresnet og generalen Menekhibnekau.