Under en rutineudgravning 30 km nord for Giza-pyramiderne i Egypten gjorde et hold egyptologer fra Karlsuniversitetet i Prag et overraskende fund: Den til dato største samling af balsameringsmaterialer fra det gamle Egypten.
Arkæologerne afdækkede en række grave fra tiden omkring farao Djoser (ca. 2690 f.Kr.-2670 f.Kr.), og pludselig dukkede 370 krukker fyldt med materialer og redskaber frem af sandet.
Krukkerne indeholdt bl.a. linned, harpiks og redskaber såsom små kroge, der blev anvendt til at skrabe hjernemasse ud af ligene med via næsen.
Krukkerne var udformet med dyrehoveder og indeholdt bl.a. rester af den harpiksblanding, egypterne brugte til at forsegle mumierne med. Harpiksen kom oftest fra enebærtræet og var tilsat både myrra og kamferolie.
Balsameringsgrej tilhørte eliten
På krukkerne var der skrevet navnet “Wahibre-Mery-Neith, søn af lady Irturu”. Det er endnu uvist, om navnet henviser til personen, balsameringsredskaberne skulle anvendes på, eller personen, der skulle stå for balsameringen.
“Selvom vi kender til en række højtstående personer med dette navn fra perioden, er ingen af dem ejeren af krukkerne”, konkluderer Ladislav Bareš, egyptolog og ekspert i perioden.
“Bedømt ud fra mængden af balsameringsmaterialer og dimensionerne og fordelingen af de nærliggende grave må ejeren af graven og materialerne have tilhørt samfundets højeste klasser”, konkluderer Bareš.
Han tilføjer, at gravens nærmeste naboer var admiralen Udjahorresnet og generalen Menekhibnekau.
