Det nye fund blev gjort af et hold af egyptiske, tyske og østrigske arkæologer og omfatter hundredvis af forseglede vinkrukker, gemt i Merneiths gravkompleks.
Analyser tyder endda på, at nogle af krukkerne stadig indeholder vin, men mindst ligeså vigtigt, kaster opdagelsen nyt lys over den magtfulde dronnings status.
Vingaver indikerer farao-status
Forskere har længe vidst, at Merneith overtog magten ved sin mands død omkring år 3000 f.Kr.
Men om dronningen kun var indsat som regent, indtil sønnen Den var gammel nok til at blive farao, eller om hun regerede på egne vegne, er uklart.
Indskrifter fra Det Gamle Rige bestyrker imidlertid antagelsen om, at Merneith herskede i eget navn. Fx står hendes navn på den såkaldte Palermo-sten, som oplister Egyptens tidligste faraoer.
Merneith er også nævnt på et segl med en liste over faraoer fundet i sønnen Dens grav.
Arkæologer mener, at de rige gravgaver i form af vin, som ifølge en pressemeddelelse fra det egyptiske Ministerium for Turisme og Fortidsminder nu er fundet i Merneiths grav, styrker formodningen om, at Merneith regerede som egentligt statsoverhoved.
Det understøttes af nye indskrifter fundet i graven.
“Indskrifterne fortæller, at dronningen havde en høj position, eftersom hun var ansvarlig for den centrale regeringsførelse”, siger Dietrich Rau, direktør for det Tyske Arkæologiske Institut.
Dermed tyder disse nye fund på, at Merneith faktisk herskede som farao på egne vegne, hvilket betyder, at hun formentlig var Egyptens – og historiens – første kvindelige regent.