Egyptian Ministry of Tourism and Antiquities
Merneith, oldtidens Egypten, Første dynasti

Mysteriet om Egyptens første kvindelige farao kan være løst

Hundredvis af 5.000 år gamle vinkrukker samt nogle ganske særlige inskriptioner, forbløffer arkæologerne. Fundene tyder på, at en af Egyptens første dronninger faktisk var verdens første kvindelige farao.

Da den britiske egyptolog Sir Flinders Petrie i år 1900 åbnede den enorme grav mærket ”Y” i oldtidsbyen Abydos, var han sikker på, at den tilhørte en hidtil ukendt farao.

En indskrift viste imidlertid, at gravmælet var rejst over en kvinde ved navn Merneith. Hun blev senere identificeret som hustru til Djet, den fjerde farao i det første dynasti.

Men var Merneith også selv farao? Det spørgsmål har optaget forskerne lige siden Petries dage. Nu har et nyt fund bragt gådens løsning nærmere.

Det nye fund blev gjort af et hold af egyptiske, tyske og østrigske arkæologer og omfatter hundredvis af forseglede vinkrukker, gemt i Merneiths gravkompleks.

Analyser tyder endda på, at nogle af krukkerne stadig indeholder vin, men mindst ligeså vigtigt, kaster opdagelsen nyt lys over den magtfulde dronnings status.

Vingaver indikerer farao-status

Forskere har længe vidst, at Merneith overtog magten ved sin mands død omkring år 3000 f.Kr.

Men om dronningen kun var indsat som regent, indtil sønnen Den var gammel nok til at blive farao, eller om hun regerede på egne vegne, er uklart.

Merneith, stele,

En stele med navnet Merneith viste arkæologerne, at den majestætiske grav tilhørte dronningen. Navnet er også fundet på flere oldtidslister over Egyptens første faraoer.

© Juan R. Lazaro

Indskrifter fra Det Gamle Rige bestyrker imidlertid antagelsen om, at Merneith herskede i eget navn. Fx står hendes navn på den såkaldte Palermo-sten, som oplister Egyptens tidligste faraoer.

Merneith er også nævnt på et segl med en liste over faraoer fundet i sønnen Dens grav.

Arkæologer mener, at de rige gravgaver i form af vin, som ifølge en pressemeddelelse fra det egyptiske Ministerium for Turisme og Fortidsminder nu er fundet i Merneiths grav, styrker formodningen om, at Merneith regerede som egentligt statsoverhoved.

Det understøttes af nye indskrifter fundet i graven.

“Indskrifterne fortæller, at dronningen havde en høj position, eftersom hun var ansvarlig for den centrale regeringsførelse”, siger Dietrich Rau, direktør for det Tyske Arkæologiske Institut.

Dermed tyder disse nye fund på, at Merneith faktisk herskede som farao på egne vegne, hvilket betyder, at hun formentlig var Egyptens – og historiens – første kvindelige regent.