I tusindvis af malerier pryder væggene i gravkamrene for den egyptiske overklasse.
Det svimlende antal udsmykninger har længe fået arkæologerne til at tro, de egyptiske gravmalere må have arbejdet som på samlebånd og ud fra en meget detaljeret plan, der ikke efterlod nogen plads til fejltagelser.
Men dén hypotese stiller en ny undersøgelse nu spørgsmålstegn ved.
For første gang viser en nyudgivet undersøgelse i tidsskriftet PLOS ONE nemlig, at selv de pertentlige egyptiske malere for 3.000 år siden også kunne svinge penslen fejlagtigt i ny og næ.
Gravkamrenes mesterværk fik flyttet armen
Som noget nyt har et internationalt forskerhold båret avanceret røntgen-udstyr ned i de vidtstrakte grav-komplekser ved Luxor, der bl.a. tæller barnekongen Tutankhamons grav i Kongernes Dal.
Et andet gravkammer tilhører embedsmanden Menna, som tjente under faraoen Amonhotep 3.
"Mennas grav er noget nær Egyptens Mona Lisa," fortæller Philippe Martinez, der er egyptolog ved Sorbonne Universitet og ledende forsker bag den nye undersøgelse, til CNN.
I den velbevarede grav har røntgenbilleder afsløret forskellige kemiske sammensætninger i gipsmaleriet af Menna og hans kone, der tilbeder guden Osiris.
Forskerne har på den måde fået bekræftet, at omridset af en ekstra arm, der kan skimtes til højre for Menna, blev malet over på et tidspunkt. Det samme gælder en tredje hånd, der er gemt væk under den hvide baggrundsfarve.
Omridset til højre for Mennas venstre arm har sandsynligvis været umuligt at se, efter det blev malet over, mener forskerne.
Sandsynligvis er den overmalede arm først blevet synlig igen pga. langsomme kemiske reaktioner i malingen.
Legendarisk farao fik rettet sceptret
I det mindre berømte gravkammer for præsten Nakhtamun har forskerne ved hjælp af infrarødt og ultraviolet lys fundet penselstrøg, som det blotte øje ikke kan se.
På et portræt af Ramses 2. er sceptret, halskæden og kronen blevet ændret på den store farao, der regerede Egypten i 66 år under velmagtsdagene i det 19. dynasti (fra 1292 til 1189 f.Kr.).
Ændringerne skyldes sandsynligvis, at de royale regalier har fået ny betydning på et senere tidspunkt i Egyptens historie, vurderer Philippe Martinez.
Opdagelserne kan rykke ved forståelsen af de gamle egypteres kreative proces, mener egyptologen:
"Det interessante er, at selv hvis ændringerne blev set som fejl, der skulle rettes, så blev malerierne ændret ganske meget. Gravkamrets ejer, kunstnerne bag udsmykningen eller de, der havde ansvaret med processen, så, at noget var forkert, og så udbedrede de det med materialer og metoder, der vidner om en helt anden kunstnerisk tankegang".
Det var nemlig ikke kun formerne på svære detaljer, der blev ændret af malerne i anden eller tredje omgang. Forskernes røntgenbilleder afslører, at der er brugt helt andre malinger – og højst sandsynligt også farver – når kunstnerne er vendt tilbage til motivet.
I den nye undersøgelse spekulerer forskerne i, om de tusindvis af udsmykninger snarere er blevet til i en længere proces med forskellige maler-hold over adskillige sessioner i stedet for ét samtidigt og minutiøst planlagt samlebånd.
Arbejdet har muligvis været organiseret som mange håndværksfag i dag med lærlinge, der malede første udkast, inden mestrene senere tog sig af fine detaljer og rettelser.
Forskernes røntgenbilleder viser forskellige udgaver af faraoens scepter og hage, hvor sceptret er blevet rettet til, kronen større og halskæden mere detajleret.