Rygterne svirrede i oldtidens Egypten: Bygmester var dronningens elsker

Den egyptiske embedsmand Senmut gjorde i 1500-tallet f.Kr. lynkarriere ved dronning Hatshepsuts hof. Nu afslører arkæologiske fund, at Senmuts professionelle færdigheder ikke var det eneste, dronningen værdsatte.

Senmut, Hatshepsut

En 3.500 år gammel graffiti nær Hatshepsuts tempel afslører dronningens og embedsmandens affære.

© Wikimedia Commons

Arkæologerne undrede sig, da de omkring år 1900 udgravede den kvindelige farao Hatshepsuts dødetempel ved Theben.

Blandt gudebilleder og prægtige friser med afbildninger af Hatshepsuts store bedrifter afdækkede de nemlig et relief, som viste en tilsyneladende helt almindelig egypter. Den undseelige skikkelse sad på hug, og ved siden af ham var navnet “Senmut” indgraveret.

Fra andre inskriptioner vidste arkæologerne, at Senmut var bygherren bag det overdådige tempel, men fundet af hans navn og billede på væggen vakte alligevel opsigt.

I oldtidens Egypten blev farao ikke bare betragtet som fornem, men som guddommelig, og at afbillede en ikke-kongelig på væggen i et dødetempel grænsede til blasfemi.

Hvad gjorde denne Senmut til noget så særligt, at han fik en plads i det hellige bygningsværk?

Kun fem procent kunne læse

Intet tyder på, at Senmut var født til storhed. Efter alt at dømme tilhørte forældrene den øvre middelklasse og var ikke rige nok til at efterlade sig andre spor end den fine begravelse, som sønnen bekostede dem.

Senmut, Hatshepsuts datter

Arkæologer har udgravet flere statuer, hvor Senmut er afbildet sammen med et barnehoved – Hatshepsuts datter.

© José Luiz Bernardes Ribeiro

Men fattige var de heller ikke, for de formåede at give Senmut en uddannelse, der gjorde ham i stand til at læse og skrive – et privilegium, som kun var omkring fem procent af datidens egyptere forundt.

Uddannelsen skaffede Senmut en plads som embedsmand ved hoffet, sandsynligvis i en underordnet stilling under farao Tuthmosis 2., der døde i 1479 f.Kr.

Sønnen, Thutmosis 3., var blot to år gammel og dermed for ung til at styre landet. Hans mor, dronning Hatshepsut, udnyttede chancen til at gribe magten.

Først udnævnte hun nye generaler, præster og embedsmænd. Dernæst udråbte hun sig selv til farao.

Efter Hatshepsuts kroning steg Senmut hurtigt i graderne. Snart havde han titel af imi-r pr wr – en høj stilling, som indebærer ansvaret for den kongelige husholdnings fødevareforsyninger.

Kort efter blev Senmut også Hatshepsuts foretrukne arkitekt.

Graffitien viser en figur iført en paryk af den slags, som farao bar, i færd med at have samleje med en mand.

Blandt hans værker var foruden dødetemplet også de fire store obelisker, som pryder indgangen til templet i Karnak ved Luxor.

Konstruktionen var en betydelig bedrift, da obeliskerne ikke alene skulle være de højeste i hele Egypten, men også hver for sig hugges ud af klippen i ét stykke.

Ud over at hun betroede ham ansvaret for sine prestigebyggerier, ved egyptologerne fra papyrusser, at Hatshepsut også ansatte Senmut som privatlærer for sin datter Neferure. Hele seks statuer af de to sammen viser, at Senmut havde et nært forhold til pigen.

Graffiti afslører hed hyrdetime

Det mere end almindeligt tætte forhold mellem Hatshepsut og hendes undersåt har givet historikere en mistanke om, at dronningens interesse i embedsmanden ikke kun var rent professionel.

Mistanken er umulig at bevise, men arkæologiske spor understøtter den:

Fund antyder fx, at Senmut forblev ugift og barnløs hele livet – en usædvanlig situation for en mand i hans position.

Hatshepsut tempel

Senmut stod også for konstruktionen af den prægtige indgang til Hatsheputs dødetempel.

© Shutterstock

Gravkammeret blev Senmuts mesterværk

Dronning Hatshepsuts dødetempel ved Theben betragtes som ét af den egyptiske oldtids mest imponerende bygningsværker.

Senmuts status som ungkarl fremgår bl.a. af, at han på steler og i dødebogen fundet i hans gravkammer portrætteres i selskab med sine forældre – ikke med en hustru, som det ellers var sædvanen.

Men det afgørende tegn på, at Senmut og Hatshepsut havde et forhold, fandt arkæologerne under udforskningen af en tom grav ved dødetemplet. På væggen i graven var en særdeles frimodig tegning, formentlig udført af arbejderne, der under byggeriet brugte graven som opholdsrum.

Graffitien viser en påerson iført en paryk af den slags, som farao bar, i et samleje med en mand. Farao-figuren har brede skuldre og fladt bryst – en måde, som Hatshepsut yndede at lade sig afbilde på.

Manden bærer bygmesterens traditionelle hovedbeklædning – en detalje, der gør det sandsynligt, at han skal forestille Senmut.

Senmut forsvandt sporløst

Hvor længe forholdet mellem de to stod på, er uklart, men da Hatshepsut i 1458 f.Kr. døde omkring 50 år gammel, var Senmut allerede forsvundet ud af historien.

Ingen kilder dokumenterer embedsmandens dødsfald, og hans mumie er aldrig blevet fundet.

Egyptologerne kan derfor kun gætte på, hvad der er sket – og teorierne er mange. Muligvis faldt dronningens affære magtfulde mænd ved hoffet for brystet, så Senmut blev forstødt. Andre mener, at dronningens søn og medregent, Thutmosis 3., med alderen begyndte at betragte Senmut som en rival, og at han derfor fik ham skaffet af vejen.

Hvordan det end forholdt sig, var Thutmosis 3. ivrig efter at starte på en frisk, da han ved morens død overtog magten. Han forsøgte at fjerne hendes navn fra bygninger og mindesmærker over hele Egypten.

Heller ikke Senmut gik fri. Hans ufærdige gravkammer blev vandaliseret.

Men Senmuts navn lever – med signaturen i dødetemplet som det evige bevis på båndet mellem den kvindelige farao og hendes undersåt.