Historikerne regner med, at den egyptiske tradition med at mumificere de døde begyndte ved en tilfældighed.
Omkring 3500 f.Kr. blev egypterne begravet i ørkensandet, og her sørgede det varme og tørre klima for at udtørre ligene og skabe naturlige mumier.
I forlængelse af denne opdagelse blev bevarelsen af kroppen efter døden en central del af den egyptiske kultur. Troen var, at det ikke ville være muligt for ånden at finde fred i efterlivet, hvis kroppen var ødelagt.
Mumificering var forbeholdt eliten
Egypterne begyndte selv at skabe mumier fra ca. 2800 f.Kr. Oprindeligt var processen forbeholdt eliten, men i takt med at teknikkerne blev forbedret, blev mumificering mere udbredt.
Fra 1500 f.Kr. kunne også almindelige egyptere bevares efter døden, og selv dyr blev mumificeret. Fra denne periode ses også de mest velbevarede mumier.
Senere, da Egypten blev invaderet af fremmede magter, begyndte kvaliteten at dale, muligvis fordi turister nu ville have slægtninge mumificeret.
Balsamørerne kan have været mindre grundige her og set det som let tjente penge.