Historikerne regner med, at den egyptiske tradition med at mumificere de døde begyndte ved en tilfældighed.
Omkring 3500 f.Kr. blev egypterne begravet i ørkensandet, og her sørgede det varme og tørre klima for at udtørre ligene og skabe naturlige mumier.
I forlængelse af denne opdagelse blev bevarelsen af kroppen efter døden en central del af den egyptiske kultur. Troen var, at det ikke ville være muligt for ånden at finde fred i efterlivet, hvis kroppen var ødelagt.
Mumificering var forbeholdt eliten
Egypterne begyndte selv at skabe mumier fra ca. 2800 f.Kr. Oprindeligt var processen forbeholdt eliten, men i takt med at teknikkerne blev forbedret, blev mumificering mere udbredt.
Fra 1500 f.Kr. kunne også almindelige egyptere bevares efter døden, og selv dyr blev mumificeret. Fra denne periode ses også de mest velbevarede mumier.
Senere, da Egypten blev invaderet af fremmede magter, begyndte kvaliteten at dale, muligvis fordi turister nu ville have slægtninge mumificeret.
Balsamørerne kan have været mindre grundige her og set det som let tjente penge.
Teknikkerne var hemmelige
De egyptiske balsamører arbejdede i templer, som lå på Nilens vestbred væk fra boligområder. Ingen almindelige mennesker måtte nemlig vide, hvordan mumificeringsprocessen foregik.
Familien betaler efter evne
Når en egypter døde, bragte familien liget til balsamøren, der også var præst. Her aftalte de en pris, der var afhængig af, hvor omfattende processen skulle være. De fattigste havde fx ikke råd til balsamering, men betalte blot for præsternes besværgelser, og at liget ikke gik i forrådnelse.
Kroppen vaskes i vin
Først blev kroppen vasket i vin og renset med vand fra Nilen. Dette sikrede, at den afdøde var så præsentabel som muligt i efterlivet.
Organerne fjernes
Maven blev skåret op, og alle organer på nær hjertet fjernet. En særlig blev krog brugt til at hive hjernen ud af næseboret.
Saltposer suger væsken ud
Den udhulede krop fyldtes med poser med natronsalt og dækket med et tykt lag natron. I løbet af 40 dage sugede saltet vandet ud af kroppen og stoppede forrådnelsesprocessen.
Olie gør huden elastisk
Når kroppen var tørret ind, blev den fyldt med savsmuld, så den fik sin menneskelige form tilbage. Den blev også vasket med olier og parfumer, som gjorde huden mere elastisk.
Liget vikles ind i stof
Afslutningsvis blev kroppen bundet ind i 20 lag stof. Harpiks blev smurt på mellem hvert lag og sørgede for, at stoffet holdt sammen. Til sidst blev en maske malet efter den afdødes ansigt placeret på mumien.