Et opsigtsvækkende tilfælde af den sjældne svulst cystisk teratom – en type der sætter sig på især yngre kvinders æggestokke – er fundet i et gravkammer i byen Amarna ved Nilens bred.
Svulsten sad i livmoderen på en 3.000 år gammel mumificeret kvinde, hvor den havde vokset sig på størrelse med en drue og endda udviklet to tænder.
Det er blot femte gang, arkæologer finder et forhistorisk eksempel på en cystisk teratom, og det er første gang, og gravkammeret gemte på et potentielt forsøg på en behandlingsform.
Kimceller på afveje
En cystisk teratom bliver dannet af såkaldte kimceller, der skal blive til ægge- eller sædceller, men nogle gange udvikler kimcellerne sig i stedet til cyster af muskler, hår, hud, fedt – eller tænder.
Cystiske teratomer er normalt godartede, men hvis der bliver revet hul på svulsten, kan det føre til betændelse, som komplicerer graviditet og fødsel, og derfor bliver cystiske teratomer typisk opereret væk.
Selvom de gamle egyptere var nogle af de første i verden til at udfører kirurgi, var større invasive indgreb, som det lille kræve for at fjerne sådan en svulst, umiddelbart ikke noget de praktiserede.
I stedet tyede de til overtroisk behandling.

Svulsten er verdens ældste eksempel på en såkaldt teratom-svulst.
Gudinden for fødsel og frugtbarhed
Det kan også være tilfældet her for forskerne fandt en guldring med et motiv af den egyptiske gudinde Bes på mumiens venstre hånd, der lå foldet hen over maven ved livmoderen.
Gudinden Bes var forbundet med fødsel og frugtbarhed, og ifølge forskerne bag undersøgelsen, kan ringens tilstedeværelse og placering betyde, “at kvinden påkaldte Bes for at beskytte hende mod smerte eller andre symptomer” eller “for at hjælpe hende i sit forsøg på at blive gravid og føde et barn”.
Bioarkæologen Allison Foley fra Charleston College i South Carolina ser også ringen som en indikator på, at antikkens egyptere tog overtroiske behandlingsformer i brug.
Nu håber arkæologerne bag undersøgelsen på at finde flere eksempler på “magisk” medicin i de mystiske gravkamre i Armana.