En æske med armbånd fundet i den egyptiske oldtidsdronning Hetepheres 1.s gravkammer har voldt arkæologerne hovedbrud, siden gravkammeret blev udgravet for 98 år siden.
Armbåndene undrer forskerne, fordi de er lavet af sølv – en naturressource, som egypterne ikke selv råder over, og som først er dokumenteret som handelsvare i den mellemste bronzealder fra 500 til 1000 år efter Hetepheres’ død omkring år 2566 f.Kr.
Men nu har et internationalt forskerhold endelig løst mysteriet.
Ved at analysere isotoperne, som gemmer sig i spor af bly i sølvet og som sladrer om metallets geografiske herkomst, har forskerne afsløret sølvets oprindelsessted. Det kommer hele vejen fra Kykladerne, en øgruppe i Det Ægæiske Hav.
Armringarna utgör det största enskilda silverfyndet från det gamla Egypten.
Staten stod bag importen
Hetepheres var en af Egyptens mest mægtige dronninger. Hun var hustru til farao Snofru, som revolutionerede de egyptiske pyramidebyggerier, og mor til Cheops, bygherren bag Gizas store pyramide.
Nu ændrer hendes armbånd opfattelsen af Egyptens tidlige historie.
“Egypten og Grækenland var forbundet gennem fjernhandel, langt tidligere end vi var klar over”, konkluderer den australske arkæolog Karin Sowada, én af forskerne bag undersøgelsen.
Sowada mener, at den egyptiske stat var drivkraften bag importen, som var beregnet for eliten. Handelen foregik gennem markedet i den driftige oldtidsby Byblos i det nuværende Libanon.
Byblos “skaffede sølvet, som den egyptiske stat så erhvervede”, fortæller Sowada til det australske public service-medie ABC.
Armringene giver dermed forskerne nyttig viden om forholdene under det Gamle Rige, hvor Egypten havde sin første storhedstid, og bl.a. de store pyramider i Giza blev bygget.
“Armringene giver en helt unik mulighed for at forstå ikke bare de teknikker, som man dengang anvendte til metalforarbejdning, men også datidens handelsnetværk – viden, som giver vigtig indsigt i, hvordan den egyptiske stat opstod”, konkluderer Sowada.