Soltørrede lig var mumiernes forløbere
Indbyggerne i oldtidslandsbyen Adaïma tørrede deres døde i sandet, så de blev klar til dødsriget. Ritualet blev indledningen til egypternes balsameringer.

Det varme ørkensand blev udnyttet til at tørre liget inden begravelsen.
For mere end 5.000 år siden har forældrene lagt deres afdøde spædbarn til hvile i lerkrukken.
Kærligt har de placeret hans arme og ben, så drengen ligger i fosterstilling, og de har sikret sig, at fingrene rører munden.
Om halsen har de givet ham en malakit-sten – egypternes magiske symbol, der skal hjælpe på den videre færd til efterlivet i det hinsides.
Endelig har forældrene placeret lerkrukken med liget, så barnets ansigt vender mod vest, mod den nedgående sol – dér, hvor egypterne mener, at dødsriget er.
Liget af den cirka seks måneder gamle dreng er fundet på en gravplads ved oldtidslandsbyen Adaïma på den østlige bred af Nilen nær Luxor. Fundet blev gjort af franske forskere fra instituttet for orientalsk arkæologi og er et af de aller-første eksempler på de gravritualer, der senere blev udviklet til perfektion i faraoernes Egypten.
Det, der har fascineret forskerne mest, er, at liget er mumificeret inden begravelsen. Ved hjælp af ørkenens tørre sand og solens varme er drengens krop blevet udtørret, så den kunne holde sig i årtusinder – for at den intakte krop skulle sikre hans overgang til et evigt liv i det hinsides.
Drengen fra Adaïma er langtfra den eneste, der fik en omsorgsfuld begravelse. I alt har de franske arkæologer fundet mere end 1.000 børnegrave udenfor oldtidslandsbyen.