Efter et omfattende restaureringsarbejde har de egyptiske arkæologiske myndigheder i en pressemeddelelse afsløret det flot dekorerede loft i Esna-templet fra 300-tallet e.Kr. Og særligt en detalje overrasker.
Under arbejdet dukkede der nemlig stjernetegn op som en del af vægdekorationen.
“Opdagelser af stjernetegn er meget sjældne i egyptiske templer”, fortæller egyptolog Christian Leitz fra Universität Tübingen i Tyskland, som har arbejdet med de egyptiske myndigheder på projektet.
De gamle stjernetegn var gemt under lag af sod og mudder. Templet ligger ved Nilens bred og var i årevis dækket af mudder-aflejringer fra den store flod.