Syge egyptere fik hjælp af dyrene

Griseøjne giver synet tilbage, og musehaler slår parasitter ihjel. Det 3.500 år gamle skrift “Papyrus Ebers” er fuld af lægelige råd om, hvordan sygdomme skal behandles. Selv kraniebrud tog de egyptiske læger sig af – med to æg fra en struds.

Grise ser næsten lige så godt som mennesker, mente egypterne. Derfor kunne de kurere de blinde.

Biernes honning: Egypternes favoritmedicin

Honning kunne kurere enhver sygdom, mente egypterne. De brugte bl.a. honning mod betændelse i åbne sår og mod forbrændinger. Ved betændelse skulle lægen behandle såret med friskt dyrekød og derefter med honning.

For egypterne var det indlysende, at honning var et godt middel mod betændelse, da honning i både farve og konsistens ligner betændelse. Den medicinske papyrus fortæller, at egypterne også brugte honning, fordi den holdt onde dæmoner væk.

Strudseæg: Lægen kurerede åbent kraniebrud med to æg

Et strudseæg har en vis lighed med menneskets kranie, opdagede egypterne. Derfor blev netop dette store fugleæg taget i brug, når lægerne skulle helbrede et åbent kraniebrud. Ifølge “Papyrus Ebers” skal lægen finde to strudseæg og smøre det første med fedt. Derefter skal det skæres over og lægges på såret. Det andet æg lægges som et omslag rundt om kraniet.

Når lægen gør det, skal han påkalde himmelguden Horus og gudinden for natur og magi, Isis, imens han besværger “fjenden i såret” og “det onde i blodet”. Fire dage senere kan lægen fjerne omslaget og smøre en mikstur af figner, fedt og honning på såret. Efter dén behandling er hovedet angiveligt som syet sammen.

Ørerne fra en gazelle: Gazelle gjorde dårlig hørelse bedre

Egypterne mente, at en gazelle kunne kurere dårlig hørelse.

Hører en egypter dårligt, kan øret fra en gazelle afhjælpe problemet. Lægen skal – ifølge “Papyrus Ebers” – skære øret af gazellen og knuse det sammen med en plante, flager af skildpaddeskjold samt et dyrehoved.

Denne mikstur skal presses ind i øret, og et klæde bindes om patientens hoved. Derefter skal lægen påkalde luftguden Shu, for at hun kan sende helbredende kræfter mod jorden.

Øjnene fra en gris: Griseøjne skulle give blinde synet tilbage

Den 20 meter lange “Papyrus Ebers” rummer også en kur mod blindhed – en mikstur af bly, honning og griseøjne.

To tørrede griseøjne knuses og blandes med rødt bly og honning. Sådan lyder lægens bedste middel mod blindhed i “Papyrus Ebers”, der forklarer, at grisens syn næsten er som menneskets og derfor kan helbrede blindhed.

Når lægen har blandet sin mikstur, skal han pensle den på den blinde patients øjne, mens han siger denne remse højt to gange: “Jeg har taget denne genstand og anbragt den i den syges sted. Krokodillen er svag og magtesløs”.Ifølge egypterne var blindhed gudernes straf over mennesket. Remsen var derfor et råb til ødelæggelsesguden Seth, der ofte viste sig i skikkelse af en krokodille.

Med besværgelsen kunne lægen bryde det ondes magt over den blinde og uddrive dæmonen i de syge øjne. Når lægen havde været behandlingen igennem, fik den blinde egypter sit syn tilbage, lovede “Papyrus Ebers”.

Musehaler i små stykker: Mus bekæmpede parasitter

I det stillestående vand ved Nilens bred og i vandingskanalerne lever mikroskopiske hvide og grå snegleparasitter, der kan trænge ind i huden og via blodårerne nå ind i leveren og blæren. Snegleangrebet kan give den angrebne egypter feber, diarré og alvorlige leversygdomme. “Papyrus Ebers” anbefaler at bekæmpe parasitterne med en drik lavet af musehaler.

Lægen skal skære halerne i småstykker og blande dem med løg, mel, honning og vand. I de næste fire dage skal patienten drikke blandingen. Efter 2-10 uger vil parasitterne være væk, lover papyrussen.

Egypternes medicinske bibel

I årene omkring 1500 f.Kr. nedskrev egyptiske læger over 700 fremgangsmåder og behandlinger, som de brugte til at kurere sygdomme ud fra. Skriftet blev fundet og oversat i slutningen af 1800-tallet af egyptologen Georg Ebers, der kom til at lægge navn til det 20 meter lange opslagsværk. Papyrussen befinder sig i dag på Leipzigs universitet.