Nr. 10: Merneith
Regerede i 2900-tallet f.Kr: Mor satte sig på tronen.
“Kongens mor”, lyder indskriften ved navnet Merneith på hendes segl.
Men Merneith var langt mere end bare faraoen Dens mor.
Hun var Egyptens første kvindelige farao og kom til at danne skole for, hvordan Egyptens stærke kvinder gennem deres sønner fik adgang til magten.
Merneith fik et prægtigt gravmæle ved kongebyen Abydos i gravkomplekset Umm el-Qa’ab side om side med datidens store faraoer.
Nr. 9: Tutankhamon
Regerede 1333-1323 f.Kr: Barnekongen blev forskernes bedste ven.
Tutankhamon nåede ikke at sætte noget stort fodaftryk i Egyptens sand, før han døde som 18-årig.
Hans storhedstid kom mere end 3.000 år senere, da hans grav blev fundet i Kongernes Dal i 1922.
Tutankhamon blev gift med sin søster Ankhesenamon. Blandt faraoerne var det helt almindeligt at gifte sig med søskende.
Ud af graven hentede arkæologen Howard Carter mere end 700 genstande, som fortæller om den unge farao og livet i oldtiden.
Som noget helt særligt fandt Carter faraoens intakte mumie i en kostbar sarkofag.
Den velbevarede grav indeholdt ud over kostbare guldskatte også dekorerede kister, fire hestevogne og senge udformet som flodheste.
Den egyptiske regering nationaliserede fundet, og Tutankhamons guldmaske ses i dag på Cairo Museum.
Nr. 8: Senwosret 1.
Regerede 1971-1926 f.Kr.: Brutal farao kalde sig "Asiens halsoverskærer".
Senwosret satte monumenter overalt i riget for at understrege sin magt.
Senwosret 1. var konstant på krigsfod og udvidede rigets grænser ind i Palæstina, Libyen og Nubien.
Den selvbevidste farao kaldte sig “Asiens halsoverskærer” og fik navnene på sine asiatiske fjender prentet på krukker, som han smadrede under et magisk ritual – som han ville knuse sine rivaler.
Nr. 7: Kleopatra
Regerede 51-30 f.Kr.: Den sidste farao.
Kleopatra satte punktum for faraoernes Egypten.
Trods hendes forsøg på at alliere sig med Roms stærkeste magthavere endte hendes regeringstid med nederlag og selvmord.
Ifølge myten begik Kleopatra selvmord ved at lade en giftslange bide sig i brystet.
Hun fik en søn med Julius Cæsar og giftede sig med Marcus Antonius.
Men da Marcus Antonius og Kleopatra led nederlag til Octavian i søslaget ved Actium, besegledes både Kleopatras og Egyptens skæbne.
Med Kleopatras selvmord sluttede den egyptiske epoke.
Nr. 6: Tuthmosis 3.
Regerede 1479-1425 f.Kr.: Nilens Napolen.
Tuthmosis 3. var en lavstammet mand og en uforlignelig feltherre, der førte sine tropper langt ned i Nubien og helt til Syrien og gjorde Egypten større end nogensinde.
For at slippe ud af sin stedmor Hatshepsuts skygge ødelagde han alle portrætter af hende, som havde regeret i hans sted i 13 år.
Nr. 5: Hatshepsut
Regerede 1479-1458 f.Kr.: Stedmor tog magten i Egypten.
Ligesom Merneith brugte også Hatshepsut sin søn i spillet om magten.
Hun var indsat som medfarao, indtil hendes stedsøn, den treårige Tuthmosis 3., blev gammel nok til at regere.
Men snart efter lod hun sig udråbe til rigets enehersker og stod i de følgende år i spidsen for flere succesrige felttog.
Hatshepsut blev Egyptens stærkeste kvindelige farao.
Mest omtalt i hendes samtid var en ekspedition til Punt (Guldlandet – forskerne er uenige om, hvor det lå), hvor hun sikrede sig ibenholt og røgelsesplanter.
Ekspeditionen er skildret som vægmaleri i hendes dødetempel i Deir el-Bahari og regnes for at være historiens første botaniske ekspedition.
For at sikre sin magt i en mandeverden kaldte hun sig Maatkare – “Sandheden er Solgudens sjæl” – der understregede hendes guddommelighed.
Nr. 4: Djoser
Regerede fra 2670 f.Kr. og 19-28 år frem.: Opfinderen af den egyptiske pyramide.
Faraoen Djoser mejslede sit navn i verdenshistorien som skaberen af pyramiden.
Djosers magt til at bruge arbejdere i et stort antal var afgørende for at kunne bygge pyramider.
Hans 62 m høje trappepyramide blev et skelsættende stilskift i egyptisk arkitektur, hvor Djoser samtidig skiftede lersten ud med sten.
En efterladt papyrusrulle fortæller, at den senere farao Cheops beordrede folk til at ofre til den afdøde Djoser, da Cheops 100 år senere satte gang i byggeriet af sin egen pyramide i Giza.
Nr. 3: Ahmose 1.
Regerede: 1539-1514 f.Kr.: Samlede riget.
Som 10-årig mistede Ahmose sin far og bror i krigen med hyksosfolket, og Egypten var på sammenbruddets rand.
Den unge farao moderniserede hæren og vendte krigslykken.
Ikke alene besejrede han hyksos – han underlagde sig også de nubiske stammer i syd og samlede det egyptiske rige igen.
Nr. 2: Cheops
Regerede i det 26. århundrede f.Kr.: Skabte et evigt minde.
Allerede i oldtiden udråbte grækerne hans pyramide til at være et af verdens syv vidundere – og i dag er den det eneste tilbageværende vidunder. De øvrige seks er ødelagt.
Pyramiden gjorde Cheops berømt.
Sfinksen menes at bære enten Cheops’ eller hans søn Chephrens ansigt.
Til gengæld er det sparsomt, hvad eftertiden ved om ham, blandt andet fordi pyramiden blev plyndret allerede i oldtiden og derfor ikke rummer mange spor.
Utallige gange i nyere tid er hans gigantiske bygningsværk blevet undersøgt for ukendte rum, men mysteriet er intakt.
Det er også fortsat en gåde, hvordan egypterne udrustet med bronzeværktøj byggede den 150 m høje pyramide.
Nr 1: Ramses 2.
Regerede 1290-1224 f.Kr.: Mejslede sine bedrifter i ørkenens sten.
Ramses 2. blev kendt som “den Store” og ærbødigt omtalt af alle faraoer, der siden fulgte, som “vores store forfader”.
Ni faraoer tog navnet Ramses efter ham.
Hans regeringsperiode strakte sig over 67 år, hvor han viste stor militær styrke.
Derfor regnes Ramses 2. for at være den største og mest magtfulde farao, Egypten nogensinde har haft.
Ramses 2. var en mester i at sætte sig selv i scene som en mægtig farao.
Slaget ved Kadesh i 1274 f.Kr. i Syrien, hvor han slog en overlegen hittitisk styrke, var Ramses’ første og mest udbasunerede sejr.
Han beskrev selv sejren på inskriptioner over hele Egypten.
Ifølge dem slog Ramses 40.000 hittitiske fodfolk og 2.500 stridsvogne.
Farao Ramses 2. var imponerende 96 år, da han døde.
Egyptens største farao opførte en hel stribe imponerende bygningsværker.
Blandt andet grundlagde han byen Pi-Ramses, nord for nutidens Cairo, som blev hovedstad for de følgende faraoer.
Han byggede også mindetemplet Ramesseum ved Nilens delta og de imponerende kolosser ved Abu Simbel.