Nu har et nyt internationalt studie foretaget det mest omfattende forsøg indtil videre, og de nyskabte 3D-modeller minder meget om én af de tidligere gengivelser.
Det nye studie og tilhørende 3D-model er lavet på baggrund af en lang række tidligere målinger og studier. Bl.a. infrarøde skanninger af Tutankhamons mumificerede kranium og analyser af hans DNA er anvendt, samt statistisk data for at genskabe de dele af faraoens kranie, der mangler.
Farao blev yngre
Da studiet var færdigt stod man med en 3D-model, der mindede utroligt meget om en model, der blev skabt i 2005.
Det glæder holdet bag det nye studie, at deres resultat ligger så tæt op af fremstillingen fra 2005, da det tyder på, at man dermed har fået genskabt Tutankhamon så præcist, som det kan gøres med moderne teknologi.
Cicero Moraes, der er medforfatter på studiet og har stået for at skabe 3D-modellen, bemærker, at den nye gengivelse af faraoen lader til at have en smule yngre ansigtstræk:
”Når vi ser på ham, ser vi mere en ung skoleelev end en politiker læsset med ansvar og pligter, hvilket gør den historiske figur endnu mere interessant”.