Fønikere, skibe, navigation

Fem grunde til at fønikerne fik succes

Cedertræ, glas og purpurfarve – alt, hvad Middelhavets stormagter begærede, leverede fønikerne. De afskyede krig og satsede i stedet på handel med varer fra regioner, som kun de kendte ruten til.

Cedertræ, glas og purpurfarve – alt, hvad Middelhavets stormagter begærede, leverede fønikerne. De afskyede krig og satsede i stedet på handel med varer fra regioner, som kun de kendte ruten til.

akg-images/Balage Balogh

Fønikernes civilisation opstod omkring 1200 f.Kr. på Middelhavets østkyst i vore dages Libanon.

Her voksede en række selvstændige byer frem med Byblos, Sidon og Tyrus som de førende. Befolkningen delte sprog, kultur og levevis. Først og fremmest var de dygtige skibsbyggere og handelsfolk.

Deres rummelige og manøvredygtige skibe forsynede i århundreder naborigerne med varer fra et vidtforgrenet handelsnetværk, der strakte sig fra det sydligste Afrika til England i nord.

Først da Alexander den Store i 332 f.Kr. erobrede Tyrus og de andre kystbyer, gik fønikernes civilisation til grunde.

Byblos, Sidon, Tyrus

De selvstændige byer Byblos (1), Sidon (2) og Tyrus (3) var centrum for fønikernes civilisation.

© HISTORIE

Skibe

Fønikisk skib, ornamenter, firkantet sejl

Fønikernes brede skibe var rummelige og lå stabilt på vandet.

© Europeana/The British Library

Avancerede skibe sendte købmænd på langfart

En flåde af store og manøvredygtige skibe bar fønikerne og deres varer over havet.

De brede og rummelige skrog gav plads til en last på helt op til 500 tons.

Fremdriften foregik ved hjælp af årer eller et stort, firkantet sejl. Sejlet kunne drejes, så det udnyttede vindens skiftende retninger.

Ved god vind opnåede skibet en fart på fem knob, en hastighed, der gjorde fartøjet i stand til at tilbagelægge 650 km på fire dage. Fund af mønter tyder på, at fønikiske søfarere nåede helt til England.

Monopol

Murex brandaris, purpur, fønikere

Snegle af arten Murex brandaris fandtes ved Middelhavets kyster, hvor fønikerne fangede dem med fælder af trådnet.

© Luis Fernández García LP, Shutterstock

Farverig snegl skabte rigdom og velstand

Fønikerne tjente styrtende på især purpur, tidens mest efterspurgte farve. Fønikien betyder da også “Purpurlandet”.

Farvestoffet stammede fra en kirtel hos havsneglen Murex brandaris. Fønikerne skar kirtlen ud og indkogte massen i saltvand.

Den ildelugtende proces tog 10 dage og krævede enorme mængder af snegle. Hele 12.000 dyr skulle der til for at udvinde 1,4 gram farve.

Resultatet var besværet værd. Fyrster og konger var vilde med farven, som let indbragte sin egen vægt i guld.

Skriftsprog

Fønikiske alfabet, lerkrukke, 700 f.Kr.

Arkæologerne kender fønikernes skriftsprog fra fund som fx denne lerkrukke fra 600-tallet f.Kr.

© The Cesnola Collection, Purchased by subscription, 1874-76

Enkelt skriftsprog var let og hurtigt at lære

Mennesker har siden ca. 3500 f.Kr. meddelt sig ved hjælp af skrift. Men de tidlige skriftsprog bestod af hundredvis af tegn og var svære at lære.

Omkring 1000 f.Kr. udviklede fønikerne imidlertid et nyt system. Skriften bestod af blot 22 tegn, som i forskellige kombinationer kunne danne alle kendte lyde og dermed ord.

Tegnsystemet lettede kommunikationen og spredte sig med tiden til hele Middelhavsregionen. Herfra udviklede det sig til det alfabet, som nu bruges i hele den vestlige verden.

Kolonier

Fønikere, kolonier, Cypern

Cypern lå centralt på Middelhavets handelsruter. Fønikerne anlagde kolonier på øen i 800-tallet f.Kr.

© Flickr

Kolonier bandt handelsnetværket sammen

Fønikernes flåde gjorde dem i stand til at anlægge små og store handelskolonier i hele Middelhavsområdet.

Kolonierne lettede adgangen til råstoffer og markeder; fx gav besiddelser i Sydspanien adgang til de rige sølvforekomster fra Rio Tinto-minerne. Markedspladser på bl.a. Sicilien blev centrum for udveksling af luksusvarer som glas, elfenben og klæde.

Besiddelserne nød en høj grad af uafhængighed, men sikrede fønikernes stilling som regionens førende handelsfolk.

Fred

Fønikiske købmænd, handelsruter, Middelhavsregionen

Fred fik fønikernes handel til at trives. Blandt deres populæreste varer var klæde, glas og metalgenstande.

© Europeana/The British Library

Fred sikrede fønikernes civilisation

Hensynet til handlen fik fønikerne til at foretrække diplomati og fred frem for krig.

Fønikerne undgik erobringskrige og hyrede helst lejesoldater som forsvar, hvis de blev angrebet.

Hvis fjender truede fønikernes byer, afværgede de ofte angrebet ved at tilbyde fjenden gaver og forhandlinger. Metoden blev med held anvendt over for bl.a. den assyriske konge, Tiglat-Pileser, da han truede fønikerne i 1109 f.Kr.

Fredspolitikken gjorde, at fønikernes civilisation overlevede mere krigeriske folkeslag som fx hittitterne.