Sidste år vandt en populær teori frem, som sagde, at stenene i Stonehenge er placeret helt præcist, så de skaber en solkalender med 365 dage.
Men hvorfor skulle stenalderfolk bygge Stonehenge som en solkalender til en tidsregning, der først blev opfundet mange tusinde år senere? Det spørgsmål stillede to arkæo-astronomer i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
Solkalender-teorien holder kun, pointerer de, hvis der laves nogle gevaldige krumspring. Ifølge den nuværende teori skal de 30 sten, der ligger på tværs oven på de andre, ganges med 12 og derefter tilføjes de fem højtliggende sten fra hesteskoen i midten af Stonehenge. Dette giver tilsammen 365 og skulle altså være udtryk for en årskalender med 365 dage.
Der er flere grunde til, at teorien ikke holder, siger forskerne nu.
I 2022 lavede forskerne en tegning, der viste, hvordan Stonehenge ville have fungeret som kalender, da alle stenene var på deres pladser.
Tusinder af år for tidligt
For det første mener Juan Antonio Belmont fra Astronomi-instituttet på De Kanariske Øer og Giulio Magli fra det Polytekniske Universitet i Milano ikke, at der er noget belæg for at gange de 30 overliggende sten med 12. For intet sted i Stonehenge findes tallet 12.
Tallet er udelukkende valgt, siger de to forskere, for at komme frem til en kalender med 365 dage. Fire andre sten markerer ifølge den ældre teori desuden skudår og skaber en kalender, der ligger meget tæt på den julianske kalender, som blev gennemført af Julius Cæsar i 45 f.Kr.
Men det er mere end 2000 år efter Stonehenge blev bygget, og der er ingen andre beviser for, at elementer som skudår blev medregnet i kalendere så tidligt.