2. Aristoteles: Antikkens multigeni
384-322 f.Kr.
Aristoteles kunne, modsat hovedparten af antikkens øvrige store tænkere, ikke nøjes med at fordybe sig i et enkelt emne. Han kastede sig over vidt forskellige felter, og alt, hvad han foretog sig, var kendetegnet ved nøjagtige observationer
og knivskarpe analyser.
Som 17-årig blev han optaget som elev på Platons akademi i Athen, hvor hans skarpe intellekt hurtigt udmøntede sig i en stilling som underviser.
Aristoteles blev på skolen i 20 år, men sin læremesters idéverden havde han dog ikke meget tilovers for; der var kun én virkelighed, mente Aristoteles, og tingene bestod af form og materie.
Efter Platons død slog Aristoteles sig ned på øen Lesbos og tog hul på fem års biologiske studier af hidtil uset omfang og detaljegrad.
Senere vendte han tilbage til Athen og grundlagde skolen Lykeion, som han forsynede med et anseeligt forskningsbibliotek. Store dele af undervisningen var, i modsætning til Platons akademi, åben for offentligheden og gratis.
Aristoteles’ ideer om form, materie og formål påvirkede århundreder senere kristendommen, og hans værker gav også genklang i Mellemøsten. Multigeniets overlevende værker fylder én million ord, men han anslås at have skrevet fem gange så meget.
Største bedrifter:
Skrev omkring 400 værker om alt fra logik, teologi og psykologi til politik, zoologi og matematik. Mange af hans koncepter og kategoriseringer bruges stadig i den vestlige verdens tankegang.
Betragtes som en af de største filosofiske og intellektuelle kapaciteter nogensinde kapaciteter nogensinde. I århundreder efter hans død blev der slet ikke stillet spørgsmålstegn ved hans observationer.
Var i tre år privatlærer for Alexander den Store.
3. Sokrates: Sandhedens fanebærer
469-399 f.Kr.
Filosoffen Sokrates er blevet kaldt den vigtigste person i Vestens kulturhistorie udover Jesus. Det revolutionerende ved Sokrates var hans syn på livet.
Siden Homer havde grækerne levet efter moralen “hjælp din ven, og skad din fjende”. Sokrates mente, at visdom og retskaffenhed var det samme, og at mennesker derfor kun begår ondt,
fordi de er uoplyste. Hvis alle virkelig kendte det gode, dvs. sandheden, ville ingen gøre noget ondt.
Største bedrifter:
Hans fokus på sandheden som moralsk pejlepunkt revolutionerede grækernes livssyn.
Sokrates godtog ingen oplysninger, før han havde efterprøvet dem. Den moderne verden står i gæld til hans kritiske holdning og hans tro på, at oplysning kan befri os fra uvidenhed og fordomme.
Grundlagde den stadig dominerende idé om, at personligheden sidder i sjælen, og at man kan pleje den ved at leve retskaffent.
4. Pythagoras: Tallenes troldmand
Midten af 500-tallet til 494 f.Kr**.**
Eftertiden har tilskrevet Pythagoras en række opfindelser, fra “Pythagoras’ læresætning” til begreberne filosofi og kosmos.
Han havde en unik evne til at forene videnskab og mystik og mente, at virkeligheden var analysérbar og bygget på tal. Matematik var derfor nøglen til at forstå alt mellem himmel og jord.
Største bedrifter:
Kombinerede matematik og åndelighed på en måde, der stadig præger de europæiske trossamfund.
Indførte videnskabelig tænkning i matematikken ved at aflede regler fra talobservationer.
Fremførte teorien om, at Jorden er en planet, der kredser om et centralt punkt i universet. Det inspirerede senere Kopernikus til hans teori om Jordens kredsløb om Solen.
5. Thukydid: Kildekritikkens stamfader
460-399 f.Kr.
Med bogværket “Historia” satte Thukydid kursen for al senere historieskrivning.
Han var i 424 f.Kr. en af Athens 10 strateger – bystatens hærførere – og havde til opgave at forhindre spartanerne i at overtage handelsbyen Amfipolis, men fejlede og blev bortvist fra Athen. Alligevel skildrede han i sin bog nederlaget helt neutralt.
Største bedrifter:
Lancerede det moderne historiesyn ved at forkaste overnaturlige forklaringer og skjulte politiske agendaer, der hidtil havde domineret historieskrivningen.
Formulerede oldtidens grundigste kildekritik. Thukydid stolede kun på oplysninger, der var blevet nøje belyst, og han var kritisk over for øjenvidner.
Påviste, hvordan man ved at analysere menneskelige svagheder som frygt, ærekærhed og selviskhed kunne komme med pålidelige gæt om fremtidige hændelser.
6. Platon: Filosofiens mester
427-347 f.Kr.
Som ung havde Platon egentlig planlagt en karriere som offentlig tjenestemand, indtil et møde med filosoffen Sokrates forandrede ham, og han i stedet valgte at slutte sig til Sokrates’ kreds af unge disciple.
I 387 f.Kr. – 12 år efter sin mentors død – stiftede Platon sin egen skole, Akademiet i Athen, der blev forløberen til senere tiders universiteter. Her underviste han indtil sin død kommende politikere og lovgivere, adelige sønner og nye generationer af store tænkere i etik, retorik og sine ideer om den ideelle verden.
Platons forfatterskab påvirkede ikke kun samtiden, men også eftertiden i en grad, der aldrig er set før eller siden. Stort set al filosofi og religion siden Platon har taget udgangspunkt i de filosofiske rammer, Platon som den første formulerede.
Største bedrifter:
Var banebrydende inden for felter som etik, vidensteori, matematik, metafysik og politisk teori. Som filosoffen Alfred North Whitehead udtrykte det i 1927: “De sidste 2.000 års europæiske filosofi kan bedst beskrives som fodnoter til Platon”.
Platons ideer om sjælen og den ideelle verden hjalp senere skriftkloge fra forskellige religioner med at skabe et filosofisk trosgrundlag. Jødedom, islam og især kristendom blev påvirket af platonismen.
Grundlagde Akademiet, der overlevede i 900 år og betragtes som verdens første højere læreanstalt.
7. Homer: Humanismens grundlægger
700-tallet f.Kr.
Poesi spillede en stor rolle i det antikke Grækenland, og Homer var den altoverskyggende gigant.
Aristoteles kaldte ham “digternes digter”, og Alexander den Store sov efter sigende med hans mesterværk “Iliaden” ved sin pude. I over tusind år fungerede Homers episke digt om grækernes belejring af byen Troja som den græske verdens guide til alt fra moral over national identitet til militærvæsen.
Største bedrifter:
Hans episke digte “Iliaden” og “Odysseen” inspirerede store dele af den efterfølgende litteratur.
Var primus motor for forestillingen om, at man kan opnå evig berømmelse ved at dø for en højere sag. Det pustede liv i et konkurrenceinstinkt, der stadig præger den vestlige verden.
Grundlagde humanismen ved at insitere på, at ethvert menneske har sin egen værdighed. Mennesket blev dermed omdrejningspunktet i det vestlige verdensbillede.
8. Feministernes førstedame
612-580 f.Kr.
Sapfo var antikkens mest berømte kvindelige digter og hyldes stadig for sine uovertrufne sprogbilleder.
I sin ofte erotisk ladede poesi ligestillede hun kvinder med mænd – lidt af en bedrift i en verden, hvor kvinder blev betragtet som husholdersker og børneavlere.
Største bedrifter:
Er stadig symbol for kvinder og homoseksuelle.
Inspirerede digtere over hele verden, fra Romerrigets Catul til 1800-tallets Emily Dickinson.
Hendes fremstilling af kærligheden var med til at skabe middelalderens romantiske forestillinger.
LÆS OGSÅ: Arkimedes’ genistreger slog romerne