Alexander den Store blev konge over Makedonien i 336 f.Kr., da han var blot 20 år gammel. På få år nedkæmpede han det mægtige Persiske Rige og sendte som den første europæer sine hære ind i det mystiske Indien.
Hele sin barndom fik Alexander at vide, at han nedstammede direkte fra sagnhelten Achilleus, og den makedonske konge forsøgte altid at leve op sagnheltens mantra om “Altid kæmpe for at være bedst og mest fremragende blandt alle”, som det beskrives i “Iliaden”.
Alexander den Store døde i en alder af blot 33 år – formentlig af malaria – og hans unge liv indeholdt mere spænding, action og blodige intriger end Homers samlede forfatterskab.
Derfor er det lidt af en bedrift, at Oliver Stones storfilm, “Alexander”, fra 2004, som kan ses på Viaplay, slæber sig formålsløst afsted som et mølædt muldyr gennem den persiske ørken.
VIDEO: Se traileren til “Alexander”
Historiens vingesus bliver til fodnoter
Det plejer ellers ikke at være kedeligt, når Oliver Stone kaster sig over historien. “Platoon” og “Født den 4. juli” er begge medrivende antikrigsfilm, og “JFK”, der handler om mordet på John F. Kennedy, er en neglebidende konspirationsteoretisk thriller.
Den historiske nøjagtighed må ofte vige for Stones egen politiske agenda, hvilket har gjort ham til en polariserende figur i Hollywood. Men underholdningen har været i højsædet. Sådan er det ikke i “Alexander”, som fik øgenavnet “Alexander den kedelige” i pressen.
Filmen formåede dog stadig at skabe kontroverser. Især skildringen af Alexanders homoseksuelle tilbøjeligheder faldt mange for brystet. Flere biografer i de amerikanske sydstater nægtede helt at vise filmen, og en græsk advokat truede med at sagsøge Stone.
Alexander skulle ikke skamme sig over sin seksualitet
Filmen: Alexander skjuler sin seksualitet
I final cut-udgaven af “Alexander” har krigsherren et seksuelt forhold til sin yndlingsslave, Bagoas, samt sin nære ven Hefaistion. Alexander holder forholdene hemmelige af frygt for sit omdømme.
Fakta: Ingen grund til hemmelighedskræmmeri
Homoseksualitet var vidt udbredt hos særligt overklassen på Alexander den Stores tid. Der blev ikke set skævt til mænd, der dyrkede sex med andre mænd, især ikke hvis de var den “givende” part.
Debatten om Alexander den Stores seksualitet har raset i mere end et århundrede. I dag er de fleste historikere enige om, at han i hvert fald havde et homoseksuelt forhold til eunukken Bagoas og muligvis også et forhold til sin tætte ven Hefaistion.
Samtidig havde han også forhold til adskillige kvinder og blev gift tre gange. Hærføreren anses derfor ofte som biseksuel, men det er vigtigt at huske på, at vores seksuelle definitioner ligger meget langt fra de oldgræske. At blive gift med kvinder, men samtidig have homoseksuelle forhold, især tidligt i livet, var ganske normalt.
Der, hvor Stone fejler fuldkommen, er, når han gør seksualiteten til en enorm del af Alexanders person og store dele af historiens omdrejningspunkt. I filmen er Alexanders kone Roxane fx meget jaloux på hans tætte forhold til Hefaistion – hvilket er hevet ud af den blå luft.
Kone har ændret hudfarve
Filmen: Krigsherrens kone er en mørklødet skønhed
Alexander gifter sig med den mellemøstlige kvinde Roxane. Ægteskabet møder en del modstand blandt Alexanders mænd, da de anser hende for at være en mørklødet barbar.
Fakta: Konen så helt anderledes ud
Navnet Roxane kommer af det iranske “rokh-shwan”, der betyder “lyshudet profil”. Hun kom enten fra Baktrien eller Sogdiana i Centralasien og beskrives som lys i huden i kilderne.
Med det store fokus på personlige forhold får filmen slet ikke forklaret, hvordan den makedonske konge blev en af historiens største krigsherrer. I krigen mod perserne ignoreres stort set alle de første store kampe, og vi ser først Alexanders taktiske geni under slaget ved Gaugamela, det mest afgørende under krigen.
Her viser filmen dog ganske rigtigt, hvordan han vandt over den persiske konge, Dareios 3., ved at gøre persernes flanke svag og angribe den med sit kavaleri, som han selv stod i spidsen for. Men de mange andre nybrud inden for militærstrategi, som Alexander stod for, bliver desværre aldrig udfoldet.
Bizarre accenter er svære at sluge
Filmens historiske troværdighed hjælpes ikke af, at skuespillernes accenter er i øst og vest. Titelrollen spilles fx af Colin Farrell med en irsk accent så tyk som nyskænket Guinness-øl.
“Jeg følte så meget skam”, fortalte Farrell flere år senere om den kritik, der haglede ned over hans præstation i filmen.
Løvehjelm var symbolsk
Filmen: Alexander bar “løvehjelm”
Alexander den Store bærer en hjelm formet som et løvehoved med dertilhørende hanekam. Hjelmen er en hyldest til sagnhelten Herakles, der dræbte en løve med sine bare næver.
Fakta: Hjelmen blev ikke brugt i krig
Alexander den Store iført et løvekranie kan ses både som statuer og på mønter af krigsherren. Ifølge den græske historiker Plutarch bar krigsherren en væsentlig simplere jernhjelm i kamp.
Endnu værre er Alexanders mor, Olympias, som spilles af Angelina Jolie med en bizar russisk accent, der er fuldkommen blottet for logik.
Oliver Stone har siden filmens udgivelse udtalt, at han i bagklogskabens lys ville have ønsket, at han havde haft “nosser til at sige: ‘Hør her, filmen er ikke klar’”. Det gjorde han ikke, og resultatet taler desværre for sig selv.
HISTORIES DOM: 2/6 STJERNER
