Scala Archives, Rex/All Over & Akg images

Antikkens jobcenter: Vi hyrer kun de fattigste

Oldtidens athenere arbejdede meget, meget nødigt – og under ingen omstændigheder som lønmodtagere. Fysisk arbejde var noget, slaver og udlændinge tog sig af, mens athenerne dyrkede kunsten og demokratiet.

Fysisk arbejde var direkte uværdigt for athenerne. For dem var en fri mands sande mål med tilværelsen at deltage i byens politiske forsamlinger og det drikfældige selskabelige liv.

Muligheden for aldrig at arbejde havde kun de rigeste af Athens ca. 40.000 frie mænd. Det store flertal var nødt til at have et job for at kunne ernære deres familier.

Men de skulle arbejde som selvstændigt erhvervsdrivende, for det var under en atheners værdighed at være lønmodtager og tage imod ordrer fra andre – selv den store græske statsmand Solon (ca. 640-560 f.Kr.) havde jo ernæret sig som handelsmand en overgang.

Denne frihedstrang åbnede for et utal af erhverv, som skulle besættes, for at storbyen kunne fungere: Bagere, smede, skræddere, skrivere og mange andre drev egne virksomheder. Under sig ansatte athenerne udlændinge, der ikke havde stemmeret, samt slaver til det værste slid.

Send din søn ned i minerne

En stor del af sin rigdom hentede Athen fra sølvminerne i Laurion. Borgere kunne leje retten til at udvinde sølv – mod at betale en afgift til bystaten, der ejede minen.

Jobbet som minearbejder rangerede som Grækenlands måske usleste, som kun fristede personer fra samfundets bund.

Lønnen var lav, og arbejdet farligt. Ofte var minegangene så trange, at kun børn kunne kravle gennem dem. Derfor rettede efterspørgslen sig især efter sønner af fattige og slaver.

En minearbejders gennem­snitlige levetid var blot fire år pga. udsivende gas og sammenstyrtning i gangene, så jobmulighederne var gode i Laurion.

Søges: Minearbejder

Vi tilbyder: Fast arbejde i Laurions sølvminer syd for byen. Arbejdet foregår under jorden og kræver ingen forkundskaber.

Vi forventer:

  • At din søn er stærk.
  • At han er maksimalt fem fod høj (150 cm).
  • At han hverken lider af klaustrofobi eller lygofobi (angst for mørke) eller formaster sig til at stjæle fra sølvminen.

Minearbejderen overlevede sjældent mere end fire år.

© Granger/Polfoto

Stå i spidsen for Athens OL-hold

Nok afviste de rige athenere at bestille noget, men ét job sloges de om: stillingen som gymnasiark – dvs. leder af gymnasion, hvor byens atletikstjerner trænede.

Denne stilling var så misundelsesværdig, at kun medlemmer af de fineste og rigeste familier kom i betragtning. Og rigdom var nødvendig, for gymnasiarken skulle i løbet af sin et-årige ansættelsestid betale alle udgifter til atleter og gymnasion.

Desuden skulle gymnasiarken holde ro og orden på anlægget, anspore træningen og straffe ballademagere.

Til gengæld for pengene og besværet kunne gymnasiarken sole sig i den hæder, som atleterne vandt ved de sportsfester, som Olympia og tre andre græske byer arrangerede på skift.

Søges: Gymnasiark

Vi tilbyder: Den prestigefyldte stilling som forstander af Athens gymnasion. Stillingen er ulønnet og tidsbegrænset.

Vi forventer:

  • At du er en fri borger.
  • At du er seriøst velhavende og betaler alle udgifter.
  • At du vil vaske og aftørre atleterne efter træning.

Læs også: Olympens 12 græske guder styrede Grækenland

Piger til fest og fornøjelse

Fløjtepiger var sammen med harpepiger og lyrepiger en fast bestanddel af athenske festligheder. Som festen skred frem, svandt behovet for musik. I stedet forventede dagens vært, at de unge kvinder stod seksuelt til rådighed for de opstemte gæster.

De unge musikanter optrådte også på Athens store sportsplads, gymnasion, hvor musikken skulle anspore atleterne under den hårde fysiske træning.

Søges: Fløjtepiger

Vi tilbyder: Et afvekslende job som fløjtepige ved fester og religiøse højtider

Vi forventer:

  • At du er purung og kønsmoden.
  • At du er præsentabel og gerne viser dine ynder.
  • At du er musikalsk og kan håndtere fløjten.

Athens mænd krævede en hel del af de unge fløjtepiger.

© M. Evans/Scanpix

Kan du holde mig rask?

Selvom Grækenland var kendt for sin højtudviklede lægekunst, og Athen havde et stort antal privatpraktiserende læger, tyede mange borgere alligevel til en “klog kone”, hvis de blev ramt af sygdom.

Nogle af byens rigeste borgere havde ligefrem deres egen “kloge kone” ansat som en fast bestanddel af husstanden.

Disse kvinder begyndte dagen tidligt med at gå ud i lundene omkring byen for at samle de urter og planter, der indgik i deres miksturer mod hårtab, mavekneb og hundredvis af andre lidelser, som kunne ramme en athener. Den “kloge kone” behandlede også sår.

Søges: Klog kone

Jeg tilbyder: En betroet stilling som “klog kone” i min familie, hvor du også indgår i husholdningen.

Jeg forventer:

  • At du kender alle lægende urter og ved, hvilke guder der skal ofres til.
  • At du er enke eller ugift.

Få min ejendom til at blomstre

Athens rige borgere havde gerne store jordbesiddelser i oplandet – men arbejdet med at drive landbrug overlod de til en forvalter.

Ansøgerne til stillingen kom gerne fra Athens middelklasse, selvom det normalt var ildeset, at en fri borger arbejdede under en anden. Stillingen indebar nemlig en høj grad af selvstændighed.

For at klare jobbet skulle forvalteren være en habil landmand og god til administration. Stillingen var så godt lønnet, at forvalteren kunne spare op og få råd til selv at købe en ejendom, som han naturligvis ville overlade til en forvalter.

Søges: Forvalter

Jeg tilbyder: En vellønnet stilling som forvalter af en landejendom. Gode indtjeningsmuligheder. Arbejdet disponerer du selv.

Jeg forventer:

  • At du ved alt om landbrug.
  • At du kan regne.
  • At du bor på ejendommen med din familie.

Forvalteren drev ejendommen for en rig athener, der havde travlt med at lave ingenting.

© Scala Archives

Arbejdsdreng med kunstnerisk talent

Hvis en ung mand var så heldig at blive ansat i et af Athens pottemagerværksteder, var hans lykke gjort.

Med flid og talent kunne han nemlig gøre sig håb om en dag selv at lave de flotte, dekorerede kar og krukker, som byen var kendt for.

Inden den unge mand nåede sit mål, måtte han igennem en lang læretid, hvor han gik til hånde på værkstedet. Lønnen involverede kost og logi. Til gengæld blev det forventet, at lærlingen hjalp til i mesters husholdning.

I 400-tallet blomstrede Athens pottemagerfag med en uhørt kreativitet og teknisk kunnen.

Det var ligefrem nødvendigt, at en pottemager satte sit bomærke på varerne for at sikre sig imod piratkopiering.

Sammen med pottemageren arbejdede en maler, der dekorerede lervarerne med motiver fra hverdagen, heltesagn og mytologi.

Søges: Pottemager

Jeg tilbyder: I første omgang en plads som arbejdsdreng. Du skal slæbe ler og holdeilden i ovnen ved lige. Du skal bo i mit hus.

Jeg for venter:

  • At du kan tage fat.
  • A t du har t alent for håndværket og kan tegne.