Oldtidens grækere havde ikke samme opfattelse af seksualitet og køn, som vi har i dag.
Koncepter som hetero- og homoseksualitet eksisterede ikke dengang, og grækerne havde derfor ikke en opfattelse af seksuel identitet i moderne forstand.
I stedet var grækernes rolle under et samleje defineret af, om deltageren var aktiv eller passiv.
Rollen som den aktive, penetrerende part tilfaldt voksne mænd og var forbundet med høj social status, mens den passive, modtagende kunne være en kvinde eller sågar en ung mand, der endnu ikke var voksen.
I Athen og andre græske bystater influeret af byen, var sex mellem primært voksne mænd i 20'erne og teenage-drenge socialt acceptabelt og blev anset for at have et pædagogisk sigte.
Fænomenet – kaldet pæderasti – havde til formål, at den voksne tog den unge dreng under sine vinger og sørgede for at vejlede, beskytte og uddanne ham i bl.a. filosofi og kunst.
Dette mentor-forhold indebar oftest også kærlighed og sex. Men det skulle kun stå på i nogle få år. Når den voksne nåede slutningen af 20'erne var det forventet, at han tog sin en kone, så han kunne få nogle børn.
Den unge part derimod, var nu blevet voksen. Derfor var det normen, at han selv indgik i pæderasti med en anden ung dreng, denne gang som den aktive og dominerende part.
Homoseksuelle forhold optrådte ofte i den græske mytologi. Her den spartanske sagnhelt Hyakinthos, der bl.a. var elsket af solguden Apollon og vestenvinden Zefyr.
“Det grimmeste af det grimmeste“
Selvom sex mellem voksne mænd og unge teenage-drenge generelt var acceptabelt for grækerne, blev sex mellem voksne mænd betragtet som upassende og forkasteligt.
Ifølge filosoffen Platon (ca. 427-347 f.Kr.) var mandesex “fuldstændig uhelligt, afskyeligt mod guderne og det grimmeste af det grimme.”
Hårdest var grækernes sociale stigma over for den passive mand i forholdet, der – ifølge grækerne – indtog en dybt nedværdigende position, der blev forbundet med femininitet og lav social status.
Ældre mænd, som aldrig blev gift, men i stedet blev ved med at forfølge unge drenge, var heller ikke populære. De blev fx latterliggjort i græske skuespil.
De græske bystater havde forskellige syn på homoseksualitet
Athen
Inden for rammerne af pæderasti – et mentorforhold mellem ældre mænd og unge drenge, var der i Athen stor accept af homoseksuelle forhold. I Athen blev homoseksualitet ikke betragtet som uforeneligt med et heteroseksuelt ægteskab, og nogle gifte mænd praktiserede mandesex sideløbende med deres ægteskab.
Sparta
Da kilderne er begrænsede, mener nogle historikere, at krigerkulturen Sparta ikke praktiserede homoseksualitet i lige så høj grad som andre græske bystater. Men når en spartansk mand blev gift, fik bruden klippet håret kort og blev iklædt mandetøj på bryllupsnatten – muligvis for at lette overgangen fra et homoseksuelt til et heteroseksuelt forhold.
Theben
Theben skabte en særlig eliteenhed af homoseksuelle mandepar i deres militær kaldet Det hellige korps. Tanken var, at mænd, der elskede hinanden, ville kæmpe endnu mere indædt for at forsvare hinanden. Ifølge historikeren Herodot blev de homoseksuelle krigere betragtet som “de fremmeste og de fineste” blandt Thebens borgere.