Aristoteles: De vigtigste tanker
Verden skulle undersøges
Før Aristoteles mente tænkere, at idéer var vigtigere end den virkelige, fysiske verden.
Nogle hævdede ligefrem, at omgivelserne ikke eksisterede, men blot var tankespind.
Aristoteles mente, at al videnskab begyndte med undersøgelse af den fysiske verden, fx Solens og Månens bevægelser.
Alt foregår efter en plan
Verden forandrer sig hele tiden, men intet sker tilfældigt.
Når planeterne bevæger sig regelmæssigt over himlen, og solen hver dag står op, skyldes det, at alt i universet bliver styret af det guddommelige.
For Aristoteles er gud dog ikke et væsen, som handler og griber ind i verdens gang, men et princip, der sørger for stabilitet og ligevægt.
Mennesker er politiske dyr
Politiske fællesskaber er naturlige for mennesker, for kun på den måde kan de opnå deres mål, siger Aristoteles. Det vigtigste mål for politikken er at opnå størst mulig retfærdighed. Staten skal derfor beskytte både rige og fattige.
Alle frie mænd skal være med til at bestemme, hvordan staten skal indrettes. Ikke alle skal dog have lige meget at sige.
Filosoffer og andre lærde skal have hoveddelen af magten, da de har mest politisk forstand. Jævne mennesker som fx bønder skal imidlertid ikke lukkes ude, da deres erfaringer og meninger også kan være værdifulde.
Ved at inddrage de forskellige samfundsklasser i beslutningerne vil staten øge den samlede mængde viden og på den måde blive i stand til at træffe bedre beslutninger.
Staten bør desuden være selv-forsynende, mente Aristoteles. Selvforsyning vil gøre staten uafhængig af omverdenen og styrke sammenholdet mellem borgerne.
3 højdepunkter for Aristoteles
Den videbegærlige Aristoteles nød at suge lærdom til sig. Den fik han fra undervisere ved det makedonske hof, hvor Aristoteles’ far var ansat som livlæge.
Som 18-årig blev Aristoteles sendt til Athen. Her studerede han hos den berømte filosof Platon. Filosoffen blev så glad for sin elev, at han gav ham tilnavnet “Fornuften”.
I 343 f.Kr. fik den makedonske konge brug for en lærer til sønnen Alexander, den senere Alexander den Store. Aristoteles var glad og stolt over at blive udnævnt til jobbet.
...Og et lavpunkt
Aristoteles frygtede for sit liv, da oprør ulmede i Athen efter overherren Alexander den Stores død i 323 f.Kr. Filosoffen måtte flygte ud af byen og døde forbitret året efter.
Aristoteles skabte verdens første forskningsbibliotek – et koncept, som senere blev kopieret bl.a. i Alexandria.
Kun få ved, at...
... Aristoteles ivrigt studerede fugleæg, som han fandt på den græske ø Lesbos. Ved at dissekere æggene kunne han følge fugle-fosterets udvikling i alle stadier.
Indtil da havde videnskaben ment, at fostre var færdigudviklede fra starten og blot skulle vokse. Den idé kunne Aristoteles nu modbevise med sine studier.