Oldtidens Grækenland var beboet af hundeelskere.
Grækernes kærlighed til menneskets bedste ven er afbildet på bl.a. gamle vaser og bliver udtrykt i skriftlige kilder – bl.a. Homers Iliaden.
Hunde blev beundret for deres mod og troskab, og blandt favoritterne var mastiff-lignende vagthunde og hurtige greyhound-agtige racer, som blev brugt til jagt.
Grækerne havde også små skødehunde, der spiste med ved bordet og blev kælet om.
Hunde er afbilledet på et stort antal græske vaser.
Kærligheden til hunde ses bl.a. på de mange hundegrave, som arkæologerne har fundet.
Her lyder teksten på en af gravene: “Jeg var Rhodopes glæde. De, der legede med mig, kaldte mig elskede Stephanos. Rhodope fældede tårer, da jeg gik bort, og begravede mig som et menneske”.
Katten havde til gengæld trange kår i Grækenland.
Modsat oldtidens egyptere og romere var grækerne ikke begejstrede for katte, som i nogle kredse blev associeret med Hekate, en uhyggelig gudinde for mørke, død og trolddom.
De fleste grækere holdt sig derfor langt væk, og kattens typiske opgave med at fange mus og rotter blev i stedet varetaget af kæle-slanger og tamme ildere og fritter.