Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hvem var filosoffen Platon?

"Uvidenhed er roden til alt ondt,” sagde Platon, men hvem var manden bag ordene egentlig? Få et historisk lynkursus, der giver dig de vigtigste informaitoner om filosoffens liv

Shutterstock

Platon: Blå bog

Født i: Athen, Grækenland.

Studie: Studerede hos tidens kendte filosoffer, herunder Sokrates, som Platon udviklede et nært venskab med.

Job: Filosof, forfatter, privat-lærer og vejleder.

Mest kendte værker: “Staten” (ca. 380 f.Kr.) og “Apologien”, også kendt som “Sokrates’ forsvarstale” (ca. 400 f.Kr.).

Civilstatus: Ugift.

Platon: De vigtigste tanker

Den sande virkelighed findes!
På Platons tid mente filosofferne ikke, at den objektive virkelighed fandtes. Alt afhænger af øjet, der ser, sagde de. Platon var uenig.

Virkeligheden findes, men på samme måde som en tegnet cirkel aldrig kan være perfekt rund, er den virkelighed, vi ser, også ufuldstændig, mente Platon.

Indsigt giver erkendelse
Da mennesker lever i den uperfekte fysiske verden, har vi svært ved at erkende den sande virkelighed, som kun eksisterer som en idé, hævdede Platon.

Mennesker er, sagde han, som fanger bagbundet i en mørk hule, hvor vi ser skyggebilleder af virkeligheden.

Kun gennem viden er det muligt at nærme sig sandheden, sagde filosoffen.

Staten skal fremme sandheden
Samfundet skulle indrettes sådan, at mennesker havde størst mulig chance for at leve i overensstemmelse med sandheden, mente Platon.

Dette krævede et strengt hierarki. Staten skulle derfor opbygges som en krop, hvor hver del havde sin bestemte plads og rolle, mente Platon.

Håndværkere og andre almindelige borgere svarede til maven. Gruppen skulle arbejde og sørge for borgernes fysiske behov. Soldater eller vogtere, som Platon kaldte dem, svarede til brystet, som står for mod. De skulle forsvare staten med våbenmagt.

Øverst i hierarkiet befandt filosofferne sig. De udgjorde hovedet og bestemte over alle andre.

Herskerne havde stor magt, da borgerne i Platons stat skulle tjene staten og ikke omvendt. Fx tilhørte børnene samfundet, som kunne bestemme, hvilken rolle de nye borgere skulle udfylde.

Også kunsten var underlagt staten. Fx måtte den ikke vise menneskets grimme sider, men udelukkende beskrive en smuk idealtilstand.

3 højdepunkter for Platon

  • Platon nød studenterlivet. Som ung lyttede Platon ivrigt til tidens store tænkere. Hans liv var ifølge filosoffen Apulejus fyldt med “hårdt arbejde og kærlighed til studierne”.

  • Som 40-årig oprettede Platon Vestens første akademi. Stedet tiltrak lærde fra nær og fjern og kom til at danne model for frem­tidens europæiske universiteter.

  • Platon blev en feteret privatlærer. På sine ældre dage blev Platon endog hyret til at undervise og vejlede Dionysios, den unge arvtager til tronen i bystaten Syrakus.

... Og et lavpunkt for Platon

  • Tyrannisk hersker bragte Platon i knibe. Platons elev kong Dionysios endte som en tyran. Han solgte endog filosoffen som slave. Platon blev reddet, da en ven købte ham fri.

Platon fik betydning for kærlighed

Platon betragtede den åndelige kærlighed, fri for erotisk begær, som følelsens ypperste form.

Begrebet platonisk kærlighed beskrev i middelalderen hengivenhed over for Gud, men bruges i vore dage om venskabelige forhold, som ikke indebærer seksuel lyst.

Fortælllingen lyder, at det var Platon, der fandt på historien om det forsvundne rige Atlantis.

© Shutterstock

De færreste ved om Platon

Platon opfandt Atlantis. Riget lå på en ø i Atlanterhavet, berettede Platon. På øen levede borgerne det perfekte liv, indtil riget en dag sank i havet, lød beretningen.

De fleste, som levede på Platons tid, vidste, at historien var fri fantasi, men senere historikere og eventyrere har siden ivrigt søgt efter det sunkne land.

Myten har desuden inspireret talrige bøger, film og musiknumre.

Læs også:

Grækere

Historisk lynkursus: Hvem var filosoffen Aristoteles?

3 minutter
Grækere

Græsk poet skrev hede digte om lesbisk sex

6 minutter
Grækere

Aristoteles: Filosofiens mester

5 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul