I år 507 f.Kr. indførte statsmanden Kleisthenes en ny styreform i Athen: Demokrati. Oldtidens folkestyre mindede dog kun lidt om vores moderne politiske system.
En af de største forskelle var, at kun voksne, frie mænd, som havde været i militærtjeneste i to år, kunne deltage i de politiske beslutninger.
Det betød, at kun mænd over 20 år havde politiske rettigheder, og at kvinder, slaver og indvandrere var udelukket fra indflydelse.
Dermed blev Athen styret af blot omkring 15 procent af befolkningen.
Hvor borgerne i dag vælger politikere til at repræsentere deres interesser, havde græske mænd mulighed for at deltage direkte i politiske beslutninger – bl.a. i Folkeforsamlingen, som mødtes 40 gange om året.
Her havde alle tale- og stemmeret, når love skulle udformes. 500 af mændene blev også ved lodtrækning udpeget til at arbejde i et råd, som skulle tage sig af Athens daglige drift.
Sidst, men ikke mindst, blev 500 mand udtrukket til Folkedomstolen, som ca. 200 gange om året bl.a. afgjorde tvistemål og straffesager.
Athens demokrati blev endegyldigt afskaffet af makedonerne i 322 f.Kr.