Athen var tættest på den nutidige forståelse af demokrati
Athenerne kom nærmest det, vi i dag forventer af et demokrati. Ganske vist var kun velstillede mænd – 10-20 pct. af bystatens befolkning – borgere og kunne stemme.
De havde til gengæld lige adgang til indflydelse. Alle borgere kunne møde op til folkeforsamlingen, hvor de havde taleret og kunne foreslå love.
Statsmanden Perikles holder sin berømte gravtale over de faldne athernere i Den Peleponnesiske Krigs første år, 431-430 f.Kr. Hændelsen er nedskrevet af den oldgræske historiker Thukydid.
Det var også her, at bystatens embeder blev fordelt for et år ad gangen – ved lodtrækning eller afstemning.
Demokrati og indflydelse var opdelt efter sociale lag i Rom
Den enkelte borgers medindflydelse betød mindre i Rom. Republikken var skabt til at forhindre, at en enkelt person kunne tage magten, og derfor bestod den af en gruppe af organer, som holdt hinanden i skak.
Borgerne var opdelt efter sociale lag, og den øverste klasse havde langt mere at skulle have sagt end det store flertal af fattige borgere.
Demokrati vs. republik
Athenerne
- Alle kunne foreslå love.
- Borgerne stemte enkeltvis.
- Lodtrækning fordelte poster.
Én borger, én stemme
Athen blev regeret af folkeforsamlingen med alle bystatens borgere, 500-mandsrådet og domstolene. I hvert af de tre organer blev sagerne afgjort af flertallet, og alle stemmer talte lige meget.
Romerne
- Senatet udformede lovene.
- Borgerne stemte i grupper.
- Udvalg fordelte embeder.
Senatet tog magten
I Rom skulle magtcentre holde hinanden i skak. Men senatet, der ikke var på valg, dominerede de andre. Når romerne stemte, skete det desuden i grupper, hvor overklassen talte mest.