Antikkens Olympiske Lege var en religiøs festival, hvor kun mænd havde adgang – både som deltagere og tilskuere.
Kvinder kunne få en meget lille andel i Legene på én måde: Ved at eje en vogn, der deltog i hestevæddeløbet.
Prinsesse Cynisca fra Sparta vandt to gange, da hendes vogn kom først over målstregen i både 396 f.Kr. og 392 f.Kr. Men reglerne betød, at hun næppe selv var til stede for at nyde sin sejr.
Til gengæld havde kvinderne deres egen sportsbegivenhed. Den såkaldte Heraia havde navn efter gudinden Hera og foregik også i Olympia.
Her konkurrerede unge, ugifte kvinder mod hinanden.
Kvinder konkurrerede i løb
Kvindernes Lege omtales første gang i 500-tallet f.Kr. Heraiaen bestod kun af kapløbet Stadion, hvor der blev dystet i tre forskellige aldersgrupper.
Løbet var også en del af mændenes Lege, men kvindernes distancer var en smule kortere. Og i modsætning til herrerne løb de kvindelige atleter ikke nøgne.
De var iklædt en såkaldt khiton, som dækkede noget, men ikke højre skulder og bryst.
Da De Olympiske Lege blev afholdt igen for første gang siden antikken i 1896, var kvinder også ekskluderet.
Men efter massiv kritik fik kvinderne mulighed for at være med fra 1900 – dog kun i såkaldte feminine sportsgrene såsom tennis og ridning. Drypvis kom der herfra flere konkurrencer for kvinder i Legene.