Oldtidens grækere var overbeviste om, at afdøde personers sjæle ville søge mod det underjordiske dødsrige kaldet Hades.
Her herskede underverdenens gud af samme navn.
Efterliv afhang af gerninger på jorden
I tiden omkring 800 f.Kr. betragtede grækerne tilværelsen i Hades som en grå, kedelig skyggeverden, men den opfattelse ændrede sig med tiden.
Knap 400 år senere var dødsriget langt mere komplekst, og de dødes tilværelse afhang bl.a. af deres gerninger på jorden, og om deres efterladte huskede at mindes dem.
Glem ikke mønter til færgemanden
Fælles for grækerne var forestillingen om, hvordan de døde ankom til Hades.
Ved indgangen til dødsriget lå floden Styx, som skulle krydses for at nå ind. Her hjalp færgemanden Charon, men kun hvis den afdøde kunne betale for det.
Havde den døde ingen mønter, måtte vedkommende vandre på bredden til evig tid.