Athens demokrati var ikke demokratisk i moderne forstand, for kun frie, voksne mandlige borgere havde ret til at stemme. Kvinder, udlændinge og slaver havde intet at skulle have sagt. Ifølge forskerne betød det, at kun omkring 30.000 af Athens ca. 300.000 indbyggere havde stemmeret.
Selv om det kun svarer til 10 procent af indbyggerne, var det i oldtiden et uhørt højt antal mennesker, der havde indflydelse på det politiske liv. Og de stemmeberettigede havde desuden større indflydelse end folk i moderne demokratier, da Athens demokrati var direkte. Alle stemmeberettigede kunne derfor stemme om lovforslag.
Begrænsede de riges magt
De antikke historikere tilskriver det athenske demokratis oprindelse statsmanden Solon. Han indførte i 594 f.Kr. en ny forfatning, der begrænsede de riges magt og gav bystatens mange fattige flere rettigheder.
Det var imidlertid først i 508 f.Kr., at adelsmanden Kleisthenes gav det athenske demokrati dets endelige form med lige ret for alle mandlige borgere. Athens demokrati varede til 31 f.Kr., da romerne ophævede byens selvstyre.