Krigerstaten Sparta knækkede Athen Spædbørn, som var for små, blev overladt til døden - kun de, som kunne blive soldater, fik lov at leve. Sådan opbyggede Sparta en krigerkultur, som til sidst besejrede Athen.
6 uundværlige træningstips fra de gamle grækere De bliver frygteligt akavede at gennemføre - men sandsynligheden for, at disse oldgamle træningsråd gør dig til en stor atlet, er enorm.
Turen går til antikkens Grækenland For 2.000 år siden elskede Roms velhavere at tage på ferie eller dannelsesrejse i Grækenland. Kom med på en tidsrejse til romernes Grækenland omkring år 150 e.Kr.
Så brutal var strækbænken Strækbænken blev brugt til afpresning og tortur i antikken, men først i middelalderen blev den for alvor udbredt og benyttet som afhøringsmetode.
Historisk lynkursus: Hvem var filosoffen Aristoteles? På bare fem minutter kan du læse alt, der er værd at vide, om den græske filosof Aristoteles.
Liste: Antikkens mest beskidte våben Flyvende skorpioner, knust kalk og frådende vilde kamphunde var hverdag på antikkens slagmarker - og de beskidte våben blev som regel brugt med succes.
Hvem var filosoffen Platon? "Uvidenhed er roden til alt ondt,” sagde Platon, men hvem var manden bag ordene egentlig? Få et historisk lynkursus, der giver dig de vigtigste informaitoner om filosoffens liv
Græsk poet skrev hede digte om lesbisk sex Den græske kvinde Sapfo blev i antikken hyldet for sine kærlighedsdigte til kvinder. Men så kom kristendommen. De gejstlige ledere afskyede Sapfos poesi og forsøgte med bål og brand at udslette hendes værker. Missionen lykkedes næsten.
Etruskiske kvinder var antikkens rødstrømper De drak mænd under bordet, så på nøgne boksere og beholdt deres eget efternavn. Ifølge forargede græske historieskrivere havde de etruskiske kvinder lige så meget frihed som mænd.
Sokrates skarpe tunge sendte ham i graven Filosoffen Sokrates er Athens mest omstridte mand. Nogle kalder ham et geni. De fleste raser over hans evindelige spørgsmål. Sokrates gør i en periode på omkring 40 år Athens gader usikre for folk, der helst vil lades i fred.
Orgier beskyttede Athen mod borgerkrig Den årlige festival for vinguden Dionysos var et overdådigt spektakel fyldt med teater, ædegilder, seksuelle udskejelser – og masser af politik. Festivalen var også Athens værn mod intern uro.
Teenageskelet puster liv i græsk legende De græske myter er fyldt med grusomme menneskeofringer. Et nyt fund på det græske fastland tyder på, at myterne ikke kun var fiktion.
Delfi var den græske verdens centralbank Orakelbyen Delfi i det centrale Grækenland fungerede som skatkammer for mange af de græske bystater. Her kunne byerne trygt deponere deres værdier under Apollons beskyttelse.
Antikkens OL: Kun sejr talte I Olympia gjaldt det om at vinde – ikke om at være med. De græske atleter snød og bestak deres modstandere for at komme nemmere til en sejr, der gav deres hjemby prestige og sikrede dem et liv i luksus. Og grækerne elskede sport, hvert fjerde år strømmede 50.000 tilskuere til De Olympiske Lege.
Antikkens bedste hug Et perfekt bryst. En svulmende biceps. En kjole, der klæber sig til kroppen – også i kunsten jagtede de kropsbevidste grækere det fuldendte legeme. Grækernes statuer var så populære, at romerne kopierede dem i tusindevis.
Tyfus gjorde en ende på Athens storhedstid Mens krigen mod Sparta rasede, blev Athen ramt af et dræbende slag – en epidemi, der dræbte hver tredje indbygger. Hidtil har pest været udpeget som synderen, men nu har forskere fundet dna fra tyfusbakterien i en massegrav.
Grækernes guder Mytologien fortæller, hvordan den gigantiske titan Cronus slugte alle sine børn, straks de kom til verden. For at redde Zeus fra sin far svøbte Cronus' kone Rhea en sten i et klæde og gav den til kæmpen, der slugte stenen i den tro, at det var Zeus. Da Zeus var blevet voksen, opsøgte han sin far, sprættede hans mave op og hev sine søskende ud igen – heriblandt de to brødre Hades og Poseidon. Efter hårde kampe mod titaner og guder indsatte Zeus sig selv som gudernes konge på bjerget Olympen.
Ingen adgang for idioterne Alle mænd med borgerret havde en stemme i oldtidens Athen. Alle undtagen idioterne, der blev holdt ude af politik.
Alexander den Store bragte krigselefanten til Europa Da Alexander den Store invaderede Indien, måtte han for første gang kæmpe imod elefanter uddannet til krig. Snart efter blev de mægtige dyr introduceret på Europas krigsskuepladser, hvor et sandt krigselefant-kapløb gik i gang.
Alexander den Store og 17 andre grækere, der lærte os alt Fundamentet for nutidens vestlige kultur blev lagt i antikkens Grækenland, hvor 17 grækere skabte forudsætningerne for den moderne verden.
Oldtidens overmennesker Spartanerne gjorde alt for at fremavle den fuldkomne krigerrace. Svage spædbørn blev aflivet, og når en spartansk dreng fyldte syv år, blev han sendt på militærskole og kom aldrig hjem igen. På skemaet stod der tæsk, sult og mord på slaver. Den hårde undervisning skabte en hær, der igennem 400 år dominerede alle andre græske bystater.
Aristoteles: Filosofiens mester Græske tænkere og statsmænd lagde grundstenen for den vestlige civilisation. Ingen overgår Aristoteles, hvis tanker fortsat præger os – 2.310 år efter hans død.
Top 10: De mest indflydelsesrige grækere Vi udpeger antikkens mest inflydelsesrige grækere - og én skiller sig ud som den mest markante. Læs om kandidaterne - og stem på din egen favorit.
Sunken oldtidsby genopstår digitalt Arkæologer har rekonstrueret en mykensk havneby, som blev opslugt af havet for 3.000 år siden. Projektet har givet uvurderlig viden om bronzealderens arkitektur.
Spartanerne står til søs I hele Grækenland er Spartas krigere kendt for at være uovervindelige. Derfor nægter flådebyen Athen at møde dem på slagmarken. Og i stedet sætter de stædige spartanere sig for at bygge krigsskibe og lære at sejle.
Historiens fader var fuld af løgn På 60 år nåede Herodot at se og beskrive oldtidens verden. Hans rejsebeskrivelser skaffede ham titlen “historiens fader”, men de til tider fantasifulde anekdoter og beretninger gav ham også øgenavnet “løgnens fader”.
Video: Slaget ved Marathon Se videoklip med rekonstruktion af slaget ved Marathon hvor 11.000 grækere forsvarede sig imod 30.000 persiske angribere.
Kløgtig skøge tryllebandt magtens mænd Aspasia voksede op i antikkens Grækenland i et tempel, hvor erotik var en del af gudstjenesten. Siden levede den smukke hore sammen med en af Athens førende statsmænd – og lærte filosoffen Sokrates at holde gode taler. Som magtfuld prostitueret fik hun indflydelse på både politik, erotik og retorik i datidens athenske samfund.
Mytisk labyrint fundet på Kreta Forskere har på Kreta fundet et stenbrud med et sindrigt system af underjordiske tunneler.
Spartas fjender blev spiddet med ord Den græske bystat Sparta fostrede nådesløse krigere. Men fjenderne frygtede mere end deres skarpe sværd. Også spartanernes evne til at svare lakonisk – kort og dræbende præcist – fik fjenderne til at skælve.
De største græske tænkere Antikkens filosoffer og videnskabsmænd forsøgte som de første at forklare verden gennem fornuft og logiske konklusioner. Fra Thales til Arkimedes forkastede de samtidens religiøse dogmer og rystede på hovedet af enhver løsning, der ikke var rationel. Deres banebrydende ideer om logik, moral, fysik og matematik lagde fundamentet for al videnskabelig forskning, den moderne vestlige kultur og vore dages demokrati.
Cookiepolitik
