Da europæerne i 1722 fandt Påskeøen og dens mægtige moai-statuer, konkluderede de straks, at en stor og for længst forsvunden civilisation måtte have bygget dem.
Kun omkring 3.000 indfødte beboede dengang øen, og det var alt for få til så store byggeprojekter, mente Jacob Roggeveen, der ledte den hollandske ekspedition til øen.
Mager landbrugsjord gav lavt indbyggertal
De seneste 15 års arkæologiske udgravninger tyder imidlertid på, at Påskeøen aldrig har været beboet af en stor og folkerig civilisation. Øens magre jord har ikke kunnet brødføde de titusindvis af indbyggere, som historikere længe antog var nødvendige for at bygge og flytte mange hundrede statuer.
I stedet udhuggede nogle få tusind polynesiere statuerne og fordelte dem over øen, som er lidt mindre end Møn.
Effektiv teknik krævede få hænder
I stedet for rundstokke og tusindvis af arbejdere til at trække de op til 165 tons tunge sten benyttede polynesierne en mere effektiv teknik, som krævede få hænder. 18 mand med reb kunne flytte en over 10 tons tung statue, viser et forsøg fra 2011.
Moaierne var kraftigst i bunden og havde et lavt tyngdepunkt – ved at trække skiftevis skråt forfra og skråt bagfra i statuens hoved med lange reb vaklede den fremad. Først ved ankomsten til kysten blev moaien hugget til og fik sin slanke, endelige form. Af og til gik det dog galt, og flere væltede og ufuldendte moaier ligger i dag strøet ud over Påskeøen.
Byggefeberen rasede i 300 år
- Antal: 887
- Gennemsnitsvægt: 12,5 tons
- Gennemsnitshøjde: 4 m
- Længste transport fra stenbrud: 16 km
- Byggeår: Ca. 1200-1500
