Da hollænderne i 1722 fandt Påskeøen og dens mægtige moai-statuer, konkluderede de straks, at en stor og for længst forsvunden civilisation måtte have bygget dem.
Dengang levede der kun omkring 3.000 indfødte på øen, og de var alt for få til at gennemføre så store projekter, mente Jacob Roggeveen, der anførte den hollandske ekspedition til øen.
De seneste 20 års arkæologiske udgravninger tyder imidlertid på, at Påskeøen aldrig har været beboet af en stor og folkerig civilisation. Øens magre jord har ikke kunnet brødføde de titusindvis af indbyggere, som historikere længe antog var nødvendige for at udhugge og flytte mange hundrede statuer.
Kom tæt på Påskeøens statuer:
I virkeligheden fremstillede nogle få tusind polynesiere statuerne og fordelte dem over øen, som er lidt mindre end Møn.
I stedet for rundstokke og tusindvis af arbejdere til at trække statuerne benyttede polynesierne en effektiv flytteteknik, som kun krævede få hænder.
De fleste af de 887 dokumenterede moai-statuer blev udhugget i årene 1250-1500. De største af dem er op mod 10 meter høje og vejer 80 tons.
Et reb og nogle få mennesker kunne få statuerne til "at 'gå".
Kolosserne vraltede selv på plads
18 mand med reb kan flytte en over 10 tons tung statue, viste et forsøg i 2013.
Moaierne er tykkest i bunden og har dermed et lavt tyngdepunkt; ved at der blev trukket i statuens hoved skiftevis skråt forfra og skråt bagfra med lange reb, vaklede den fremad.
Først ved ankomsten til kysten blev moaien hugget færdig og fik sin endelige form.
Af og til gik det dog galt, viser flere væltede og ufuldendte moaier, der i dag ligger strøet ud over Påskeøen.
