Historikerne har svært ved at svare entydigt på, hvem historiens første konge var. Men en kvalificeret kandidat er Sargon af Akkad, der etablerede et mægtigt rige i Mellemøsten for ca. 4.300 år siden.
Herskerne før Sargons tid regerede i en historisk uklar periode, der var indhyllet i mytologiens tåger, og forskerne har derfor svært ved at bekræfte deres eksistens og gerninger.
Sargon var en af de første konger, hvis eksistens er bekræftet, og hvis regeringstid er beskrevet i forskellige historiske kilder.
Sargon kom fra beskedne kår, og hans far var efter sigende bonde. Men som ung mand fik Sargon tilkæmpet sig tronen og forenede bystaterne Akkad og Sumer.
Derefter kastede han sig ud i et erobringstogt, hvor han indtog sine nabo-bystater. I løbet af ca. 40 år på tronen fik kongen erobret et stort område, som strakte sig over bl.a. dele af nutidens Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien.
Ifølge kilder fra oldtiden indtog Saragon 34 store byer og havde en stående hær på 5.400 krigere.
Kong Sargon erobrede enorme dele af Mellemøsten for omkring 4.300 år siden.
Bureaukrati var kongens våben
Sargons store styrke var en veludviklet sans for administration og bureakrati. Han satte guvernører til at regere på sine vegne og bevarede på den måde kontrollen over sit store rige.
I de erobrede områder fik indbyggerne lov til at bevare deres levevis, hvis de underkastede sig Sargon og betalte skat. Den tilgang gjorde Sargon til en populær hersker, fordi han blev garant for fred.
Derudover lagde kongen stor vægt på håndværk og handel og fik etableret handelsforbindelser til bl.a. Indus-civilisationen og Den arabiske halvø, som gav ham adgang til store ressourcer.
Velstanden blev bl.a. brugt på imponerende arkitektur og kunstværker.