Etruskerne var et oldtidsfolk, som levede i det nordlige Italien i perioden 800-300 f.Kr. Civilisationen var en af datidens mest avancerede og kendt for sin arkitektur, infrastruktur og kunst.
Trods etruskernes sprudlende kultur har historikerne længe været uenige om, hvor folket i grunden stammede fra. En af de mest dominerende teorier lyder, at folkeslaget var vandret fra nutidens Tyrkiet til Italien.
Idéen blev allerede fremført af den græske historiker Herodot (ca. 480-420 f.Kr.), som slog fast, at etruskerne efter flere års hungersnød var sejlet til Italien “for at finde et land, hvor de kunne leve”.
Etruskerne var kendt for deres overdådige kunst – her en dekoreret urne.
DNA-analyser afviser gammel teori
Denne teori blev bakket op af, at etruskerne talte et andet sprog end deres naboer og brugte et græsk alfabet. Desuden viste en DNA-undersøgelse fra 2010, at 17 pct. af norditalienerne har gener fra Mellemøsten.
En ny DNA-analyse fra september 2021 sår dog tvivl om Herodots påstand. Forskere fra bl.a. universiteterne i Tübingen og Firenze har undersøgt DNA fra 82 personer, som levede i Italien fra 800 f.Kr. til 1000 e.Kr., og konklusionen er klar: Mellemøst-generne kom først til Italien, efter at den etruskiske kultur blev besejret og opslugt af romerne omkring 300 f.Kr.
Ifølge denne analyse kan etruskerne altså nu indtage deres plads som et af Italiens oprindelige folk.