Det mongolske rige blev født på de centralasiatiske stepper og udviklede sig i 1200-tallet til historiens største sammenhængende rige.
I sin storhedstid havde riget 100 mio. indbyggere og strakte sig fra Østeuropa til Japan og fra Sibirien til Mellemøsten.
Fra stamme til storrige på 90 år
Djengis Khan (1206-1227)
I 1206 forener høvdingesønnen Djengis Khan de mongolske stammer under sig. Han indleder en stor erobringskrig og indtager på to årtier store dele af Kina, Rusland og Persien og når helt frem til Østeuropa.
Ögedei Khan (1227-1241)
Efter Djengis’ død fortsætter hans søn Ögedei erobringerne. Mens mongolerne er i gang med at indtage Polen, Kroatien og Ungarn, dør Ögedei, og hæren vender tilbage til Mongoliet for at vælge en ny hersker.
Kublai Khan (1260-1294)
En række interne magtkampe svækker riget, indtil Djengis’ barnebarn Kublai ender som sejrherre. Under hans ledelse når mongolernes rige sin maksimale størrelse, og de erobrer bl.a. hele Kina og store dele af Mellemøsten. Efter Kublais død i 1294 bryder magtkampe ud igen, og det mægtige imperium bliver splittet i fire mindre riger.
Succesen skyldtes, at Djengis Khan fik skabt en hær, som var yderst disciplineret og mobil. Undervejs udviklede mongolerne desuden nye taktikker, så de hurtigt kunne omstille sig fra krig på hesteryg til storstilede belejringer af store byer.
LÆS OGSÅ: Kublai Khan var verdens mægtigste mand