Historikerne kan ikke med sikkerhed sige, hvor vellignende statuer fra oldtiden er. Årsagen er bl.a., at vi ikke har troværdige, detaljerede førstehåndsberetninger, som historikerne kan sammenligne statuerne med.
Helt generelt kan forskerne dog fastslå, at egyptiske statuer er meget stiliserede og ikke særligt realistiske. På samme måde viser græske statuer idealiserede figurer med perfekte kroppe og ansigter.
Mest troværdige er de romerske statuer - især fra årene 150-30 f.Kr., hvor kunststilen verisme gav en mere realistisk afbildning af mennesker. Mange statuer fra denne periode har fx rynker og vorter.
Selvom romerne var mere realistiske i deres portrætteringer, blev statuer af kejsere og andre magthavere ofte brugt til propaganda og manipulation.
Fx lod hærføreren Pompejus sig gerne afbilde med en langhåret frisure med en let opadstræbende pandelok.
Hårpragten lignede umiskendeligt den karakteristiske frisure, som et af Pompejus' store forbilleder, Alexander den Store, har på hans buster, og på den måde forsøgte den romerske general at skabe en association til Alexander og sole sig i hans storhed.
Pompejus lod sig afbillede med langt hår som Alexander den Store, og kejser Augustus' (herover) havde det samme pandehår på alle sine statuer. På den måde vidste alle i det enorme rige, hvem deres hersker var.
Augustus var ung for evig
Et andet eksempel på propaganda blev udført af kejser Augustus. Selvom han regerede i over 40 år, indtil han blev 75 år, blev han afbildet som en ung og stærk mand i hele perioden.
Desuden er statuerne af Augustus påfaldende ens - fx har så godt som alle helt identisk pandehår - selvom de er blevet fundet rundt omkring i hele det enorme Romerrige.
Ifølge nogle historikere er de mange identiske statuer et bevis på, at Augustus bevidst brugte statuer som propaganda.
Han sendte formentlig "skabeloner" af sin idealiserede statue til alle hjørner af riget, hvor identiske statuer af den evigt unge kejser blev hugget og opstillet.