Hvorfor flåede aztekerne deres fanger?

Aztekerne var berygtede for at flå deres krigsfanger levende. Grunden til de barske metoder skal findes hos guderne.

© Akg Images, Alamy/Imageselect & Shutterstock

Når aztekerne ofrede krigsfanger til deres guder, skar de først hjertet ud af den stadig levende fange. Men her stoppede de ikke. De flåede også deres fanger og syede dragter af huden.

Hyldest til en af guderne

Ofringerne skete for at hylde guden Xipe Totec, som ifølge aztekernes religion havde flået huden af sig selv for at brødføde menneskene. Dragterne blev dels båret af krigere, der gik i religiøse optog gennem byerne, dels af præster, som i 20 dage skulle være iklædt den blodige dragt – for at sikre en god majshøst.

LÆS MERE: Sådan udstillede aztekerne deres ofre