Hvornår mennesker præcist begyndte at kysse, er uklart. Men det første dokumenterede kys fandt sted i Mellemøsten for mindst 4.500 år siden.
Det fastslår forskere fra Københavns Universitet og Oxford University, der har nærstuderet skriftlige kilder fra oldtidens Mesopotamien, som lå i nutidens Irak.
Analyser af gamle lertavler med kileskrift viser, at romantiske og erotiske kys allerede var en veletableret praksis i årene omkring 2.500 år f.Kr.
“Mange tusinde af disse lertavler er blevet bevaret, og de indeholder tydelige eksempler på, at kysset blev betragtet som en del af menneskelig intimitet i oldtiden,” siger assyriolog Troels Pank Arbøll, som har undersøgt lertavlerne.
Dermed er kyssets ophav blevet rykket ca. 1.000 år længere tilbage i historien, for hidtil har historikerne ment, at det første kys fandt sted omkring 1.500 f.Kr. i Indien, hvorefter skikken bredte sig.
Arkæologerne kender til mange lertavler fra Mesopotamien, hvor mennesker kysser. Denne er fra omkring 1800 f.Kr.
Kys var kilde til sygdomme
Udover dets betydning for intime forhold har kysset formentlig også spredt bakterier og vira.
De mesopotamiske lertavler nævner nemlig symptomer på sygdomme, der minder om forkølelsessår. Derfor mener forskerne, at kyssene kan have ført til spredning af herpesvirussen HSV-1, som i dag er en af de mest almindelige virale infektioner hos mennesker.
“Hvis praksissen med at kysse var udbredt og veletableret i en række oldtidssamfund, må virkningen af kysset i form af virusspredning sandsynligvis have været mere eller mindre konstant over store områder af verden,” siger Sophie Lund Rasmussen fra Oxford University.