Bisonjagt skulle besejre indianerne
Over 25 millioner bisoner levede på den amerikanske prærie i 1600-tallet. Sidst i 1880’erne var der blot 100 tilbage. De store dyrs forsvinden gav prærieindianernes kultur dødsstødet.
Udryddelsen af bisonokserne blev aldrig den amerikanske regerings officielle politik, men ude på prærien tog officerer sagen i egen hånd. De vidste, at besværlige stammer kunne tvinges til underkastelse, hvis deres levebrød blev fjernet.
“Send 10 regimenter ud på prærien med ordre til at skyde bisoner, indtil de bliver for sjældne til at brødføde rødhuderne”, sagde generalen William Tecumseh Sherman i 1869 ifølge et militært tidsskrift. Krigshelten fra den amerikanske borgerkrig havde erfaring med at føre hård og brutal krig mod civile.
Pelsjægere var dog en endnu større trussel for bisonerne. Den senere wild west-legende Buffalo Bill skød angiveligt 4.282 bisoner i løbet af blot 18 måneder, mens han dystede med andre hvide om at nedlægge flest dyr.
De hvide pelsjægere tog kun skindet og tungen, mens kødet fik lov at rådne. Bisonjagt blev regnet for god underholdning, og tog på vej hen over prærien satte ofte farten ned, så passagerer kunne more sig med at skyde til måls efter græssende dyr.
I 1500-tallet græssede over 25 millioner bisonokser på Nordamerikas prærie. I løbet af 1800-tallet udryddede hvide jægere bestanden – i 1880'erne var der mindre end 100 tilbage.
