Bisonjagt skulle besejre indianerne

Prærieindianerne var dybt afhængige af bisoner, der leverede kød, tøj og telte til talrige stammer. Ved at udrydde bisonoksen kunne de hvide tvinge indianerne i knæ.

Over 25 millioner bisoner levede på den amerikanske prærie i 1600-tallet. Sidst i 1880’erne var der blot 100 tilbage. De store dyrs forsvinden gav prærieindianernes kultur dødsstødet.

Udryddelsen af bisonokserne blev aldrig den amerikanske regerings officielle politik, men ude på prærien tog officerer sagen i egen hånd. De vidste, at besværlige stammer kunne tvinges til underkastelse, hvis deres levebrød blev fjernet.

“Send 10 regimenter ud på prærien med ordre til at skyde bisoner, indtil de bliver for sjældne til at brødføde rødhuderne”, sagde generalen William Tecumseh Sherman i 1869 ifølge et militært tids­skrift. Krigshelten fra den amerikanske borgerkrig hav­de erfaring med at føre hård og bru­tal krig mod civile.

Pelsjægere var dog en endnu større trus­sel for bisonerne. Den senere wild west-legende Buffalo Bill skød angiveligt 4.282 bisoner i løbet af blot 18 måneder, mens han dystede med andre hvide om at nedlægge flest dyr.

De hvide pelsjægere tog kun skindet og tungen, mens kødet fik lov at rådne. Bisonjagt blev regnet for god un­der­hold­ning, og tog på vej hen over præ­rien satte ofte farten ned, så pas­sa­ge­rer kunne more sig med at skyde til måls efter græssende dyr.

I 1500-tallet græssede over 25 millioner bisonokser på Nordamerikas prærie. I løbet af 1800-tallet udryddede hvide jægere bestanden – i 1880'erne var der mindre end 100 tilbage.

© Shutterstock

Læs også:

Indianere

21 facts om indianere

14 minutter
Indianere

Hvorfor gik indianerne med fjer?

1 minut
Indianere

De gådefulde Nazca-linjer er måske tydet

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!